Den Almindelige Botanik

500 Kap. 50. Tilpasning, Arvelighed og Transformisme. Udformning af de paagjældende Celler. Denne Opfattelse synes dog ganske uholdbar, særlig paa botanisk Omraade. Arvelighed kan yttre sig paa forskjellige Maader, nemlig som 1) uafbrudt (kontinuerlig) Arvelighed og 2) afbrudt (diskonti- nuerlig) Arvelighed. Uafbrudt Arvelighed er, for en mere over- fladisk Betragtning, det almindeligste, og fremtræder renest ved den vegetative Formering, livor Afkommet ligefrem danner en Fortsættelse af Ophavsplanten eller -Skuddet, indeholdende alle dennes eller dettes væsentlige Karakterer. Ved den kjønslige For- mering sees ogsaa den uafbrudte Arvelighed, f. Ex. hos Blomster- planterne (hvis Generationsskifte væsentlig kun er en morfologisk Abstraktion). Exempler paa afbrudt Arvelighed har man for det første overalt, hvor et Generationsskifte med selvstændigt levende Generationer finder Sted (S. 497). Her optræder den afbrudte Arvelighed med regelmæssig periodisk Vexling, og de to Genera- tioners indbyrdes afvigende Egenskaber siges da vexelvis at være tilstede i fri (effektiv) og bunden (latent) Form. Endvidere haves afbrudt Arvelighed, hvor Organismerne ere enkjønnede, idet Kjønskaraktererne jo kim arves ensidigt; et Forhold, som dog i Planteriget frembyder mindre Interesse. Ved Tilbageslag eller Atavisme (i snævrere Forstand; af atavus, Stamfader) forstaaer man en afbrudt (ikke periodisk) Arvelighed, som viser sig derved, at Egenskaber kunne arves fra tidligere, endog- langt tilbageliggende Slægtled, uden at Forældrene have besiddet dem; slige Egenskaber maa da alligevel have været tilstede i latent Form. Medens den uafbrudte og den periodisk-afbrudte Arvelighed optræder med stor Regelmæssighed, hvad angaaer Artskaraktererne, yttrer Tilbage- slagene sig navnlig med Hensyn til de mere individuelle Egenskabers Nedarvning, hvilket nedenfor atter berøres, samt ved de af indre Aarsager optrædende Misdannelser — som netop derved faae Værdi for Studiet af Artens Slægtskabsforhold (sml. § 423). 421. Modsætning- mellem vegetativ og kjønslig- Formering. Ved den vegetative Formering viser Arveligheden sig paa den enkleste Maade; ved den kjønslige Formering træder et helt nyt Moment til: Foreningen af de to i Henseende til Arvelighed lige- berettigede Kjønsceller (Kjærner?), hvis Egenskaber altsaa maa forenes eller dog blandes i den nye Organisme; og, medens de ved den ukjønnede Formering dannede nye Individer egentlig blot fort- sætte den under Forbindelsen med Moderplanten paabegyndte Ucl- viklingsgang, gjennemløbe de ved en Forplantning dannede Indi-