Den Almindelige Botanik

Kap. 50. Tilpasning, Arvelighed og Transformisme. 501 vider alle de Arten tilkommende Udviklingstrin, begyndende med Fostertilstanden. I det store Hele maa Forplantningen medføre andre og for- delagtigere Virkninger end den ligefremme Forøgelse af Individernes Mængde; thi dette kan naaes ligesaa godt ved kjønslos Formering, og at Fordelene maa være vigtige, fremgaaer af den Omhu, som i Naturen anvendes for at sikkre Befrugtningen, samt af cle mange vidunderlige Indretninger til Fremmedbefrugtningen, som findes hos Blomsterplanterne og omtales nærmere i sidste Afsnit. Man har ment, at fortsat vegetativ Formering i Længden vilde være uhel- dig og føre til en Svækkelse af Individerne, en Anskuelse, der harmonerer med de talrige Tilfælde, hvor det (af Darwin o. A.) er paavist, at Selvbefrugtning, d. e. en Ægcelles Befrugtning ved Hjælp af Støv fra samme Plante-Individ, fører til Dannelse af svageligt Afkom. Dog er en slig Anskuelse næppe almen gyldig; thi dels have mange Blomsterplanter Selvbefrugtning (sml. S. 545), og en Del andre formere sig kun ad vegetativ Vej (Musa-Arter med frøløse Frugter o. fl. A., se S. 502), og dels synes al Befrugtning at mangle hos de højere Svampe. Forskjellige Arter forholde sig altsaa forskjelligt, og der er i og for sig Intet til Hinder for at an- tage, at en Tilpassethed til rent ukjønnet Formering kan have Fordele. Hvis man vil søge Forplantningens Nytte i det Forhold, at den medfører større Variabilitet og derved i høj Grad betinger nye og eventuelt bedre Formers Fremkomst, da er dette ej heller almen gyldigt (sml. S. 504). — Hos Infusionsdyr er det sikkert paa- vist, at kun et vist begrænset, men dog ikke ganske ringe Antal (flere liundrede) Slægtled normalt kunne fremkomme efter hverandre uden Be- frugtning (Maupas). Mellem de to Foreningsmaader synes der at herske et vist Modsætningsforhold, hvilket fremtræder f. Ex. deri, at ydre For- hold, som bevirke en yppig vegeterende Væxt, give færre eller slet ingen Blomster og Frugter, en Sag, der paa forskjellig Vis udnyttes i Plantekulturen. 422. Apogami (d. e. Kjønstab). Med dette Navn har de Bary oprindelig (1878) benævnet det Forhold, at Arkegonierne paa Forkimene af visse Bregner enten slet ikke komme til Udvikling eller i alt Fald ikke danne nogen Kim, men at der istedetfor dem og paa deres normale Plads uden Befrugtning danner sig Skud, der voxe ud til nye Bregner. Det er navnlig tre Arter af Bregner, hos hvilke Apogami kjendes, foruden nogle andre Tilfælde, hvor den lejlighedsvis er iagttagen (Todea, Osmunda, Ceratopteris), nemlig følgende: Hos Asplenium Filix femina var. cristatum dannes der aldrig Arkegonier, hos Pteris cretica dannes