Den Almindelige Botanik

502 Kap. 50. Tilpasning, Arvelighed og Transformisme. de yderst sjælden og hos Aspidium falcatum ret hyppigt foruden An- theridierne, men Befrugtning finder dog ikke Sted. Apogami kjendes mange andre Stedei’ i Planteriget, først og fremmest hos Svampene, idet Basidiomyceterne og Askomyceterne ifølge Brefeld have mistet Forplantningsevnen og nu kun formeres vegetativt ved Sporer, Konidier, Oi'dier, Klamydosporer o. s. v. Men ogsaa kjendes en Mængde Blomsterplanter, hvis Forplantningsevne er svækket eller endog gaaet helt tabt, og som nu fortrinsvis eller alene formere sig ad vegetativ Vej paa en eller anden af de ovenfor (S. 478 ff.) nævnte Maader, f. Ex. Peberrod, nogle vivipare Græsser, Phragmites, Sukkerrøret, Acorus Calamus, Lysimachia nummularia, Ficaria, Musa paradisiaca og sapientum. En Del af disse Planter ere Kulturplanter (f. Ex. Sukker- røret og Musa). En egen Form for Apogami findes hos visse Blomsterplanter og har her været opfattet som Parthenogenese („Jomfrufødsel “), d. e. Kim- dannelse' af en ubefrugtet Ægcelle. Som parthenogenetiske Planter op- førtes først og fremmest en Euforbiacé Caelebogyne ilicifolia, der har hjemme i Nyholland, og som tiltrods for, at kun Hunplanten er ind- ført til Europa, dog Aar efter Aar sætter spiringsdygtige Frø; ligeledes ere følgende angivne at være parthenogenetiske: Mercurialis annua, Hampen, Spinaten, Bryonia dioica, Funkia ovata, Citrus, Datisca can- nabina, Antennaria alpina o. A. Dette Forholds virkelige Natur er nu opklaret hos Funkia ovata og Allium fragrans (Strasburger) og bestaaer her i følgende: Ægcellen gaaer tilgrunde, og en eller flere Kim udvikle sig ved en ejendommelig Knopdannelse i Ægkjærnens hen mod Ægmun- den liggende Celler; det mærkelige er nu, at disse Knopper antage Ki- mens Form. Det skeer da ofte, at der dannes flere end een Knop, som ud- vikle sig til Kim, og derved forklares mange af de Tilfælde af Polyem- bryo ni, som kjendes hos Blomsterplanterne; polyembryone Frø findes f. Ex. meget almindeligt hos Appelsinen og Citronen, Allium fragrans, Funkia ovata, Fuonymus latifolius, ligesaa hos Caelebogyne o. fl. Ægte Parthenogenese er imidlertid ikke ukjendt i Planteriget; det er saaledes sikkert, at Ægcellen af Chara crinita uden Befrugtning formaaer at ud- vikle sig til moden, spiringsdygtig Spore; ogsaa hos visse Saprolegniaceer kjendes den, foruden det alt omtalte Tilfælde, at Gameterne hos visse Planter, hvor kjønslig Udprægning netop lige er i sin Begyndelse (S. 485 og 486), formaaer at spire uden Kopulation. Apogami synes i Almindelighed at maatte betragtes som en Til- bagegang i morfologisk og fysiologisk Henseende. Muligheden for Kryds- ning er udelukket, men Formeringsevnen synes at blive forøget, ofte meget betydeligt. Grundene til Apogamien og til Korrelationen mellem Forplantnings- evnens Svækkelse og den stærke, vegetative Formering ere ukjendte. I visse Tilfælde synes Hybriditet at medføre Forplantningstab (se § 424), i andre 1 ilfælde er det ydre Faktorer, som for lidt Lys, for megen Fug- tighed, der synes at influere. Forplantningsevnens Svækkelse er vist det primære, den raske vegetative Formering det sekundære, der træder i Stedet.