Den Almindelige Botanik

504 Kap. 50. Tilpasning, Arvelighed og Transformisme. i Holland, efter deVries) varierede Kronbladenes Antal, der typisk er 5, fra 5—11, saaledes: Kronbladenes Antal var .... 5 6 7 8 9 10 11 hos et Individantal af.... 345 24 7 0 2 0 2 Medens den alsidige Variation nærmest er Udtryk for Sving- ninger omkring’ Typen som Midtpunkt, er den ensidige Variation i langt højere Grad at opfatte som Tilløb til Forandring af Typen eller som Udslag af Atavisme. lovrigt kan Grænsen mellem ensidig og alsidig- Variation ingenlunde drages skarpt, og dette saa meget mindre, som de ydre Forhold stærkt paavirke Va- riabiliteten og dens Retning; jo rigeligere Ernæringsvilkaar en Plante udsættes for, desto stærkere vil dens Afkom variere og desto lettere bliver Variationen ensidig (sml. § 426). Om Varia- tioners Arvelighed se § 425. Knop varia tioner kaldes Variationer af enkelte Skud paa en Plante. De ere i det Hele taget ikke meget hyppige, men til Gjengjæld oftest iøjnefaldende, naar de forekomme. Herhen hører f. Ex. saakaldt »Heterofylli«, d. v. s., at Blade paa enkelte Skud afvige fra det Typiske (en anden Betydning af Heterofylli se S. 111). Ved vegetativ Formering af slige Knop variationer ere saaledes de fligetbladede Former af Fagus, Corylus o. A. bievne ret udbredte. Aarsageme til Variation kunne vistnok være ret forskjellige og lade sig ingenlunde klart udrede fra andre Virksomheder i Planten. Forandring i ydre Forhold medfører meget ofte en mere udpræget Variation af forskjellige Karakterer. Tildels ere Afvigelserne fra det Ty- piske dog blot en mere eller mindre vidtgaaende Tilpasning til de nye Forhold, og Variabiliteten viser sig da nærmest derved, at Evnen til denne Tilpasning er forskjellig for forskjellige Individer. Men forandrede Forhold synes dog rent alment at forhøje Variabiliteten, resp. at fremkalde den for nogle Karakterers Vedkommende. Af væsentlig indre Aarsager maa Variabiliteten være betinget, hvor den optræder eller forøges under uforandrede Livsvilkaar, og man kan her skjelne mellem „ atavistiske “ Variationer (hvor det altsaa i Grunden er Arvelighedens Virksomhed, der varierer) og „individuelle" Variationer, der ere Udtryk for Ejendomme- lighedei ved cle paagjældende Individer alene-. Atavistiske Variationer ville vel altid være ensidige, f. Ex. Skjærmplanters Variation af Frugt- blades Antal fra 2 (typisk) — 3 å 4, og fortjene ofte Navn af Misdannelser. Individuelle Variationer ville derimod oftest være alsidige. 424. Bastard (Hybrid) er Betegnelsen paa Afkom af For- ældre, som høre til forskjellig Art (Artsbastarder) eller til for- skjellig Varietet (Varietets-Bastarder). Jo nærmere to Arter ere beslægtede, desto lettere er en Bastarddannelse mulig. Dog kan man ofte skuffes af ydre morfologisk Lighed, saaledes findes f. Ex.