Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 50. Tilpasning, Arvelighed og Transformisme. 505 ikke Bastarder af Pære og Æble, medens der derimod i visse Til- fælde dannes Bastarder mellem Arter, som regnes til to forskjel- lige Slægter (»Slægtsbastarder«)., f. Ex. mellem Triticum og Ægi- lops, Silene og Lychnis. I Naturen forekomme talrige Artsbastar- der, særlig indenfor visse Slægter, f. Ex. blandt Pilene (Salix), Violer, Datura, Dianthus, ogsaa hos Kryptogamer; og slige Ba- starder kunne utvivlsomt danne Udgangspunkt for nye Arter. Bastarder (saavel Arts- som Varietets-B.) arve Egenskaber saavel fra Moder- som fra Faderplanten; men deraf følger dog ingenlunde, at Bastarden er en nøje Mellemform mellem Forældrene. Dette kan være Tilfældet og er det maaske ofte hos Varietetsbastarder, men meget hyppigt nærme Bastarderne sig mere eller mindre stærkt til den ene af Forældrene, ja kunne endog ganske ligne enten den ene eller den anden af disse, hvilke Forhold pege lien paa en Slags Kamp mellem de to Arters (Varieteters) Karakterer i Bastarden. Som omtalt i § 420 kunne arvelige Karakterer være latente i flere Slægtled, et Moment, som ogsaa i denne Sammen- hæng har Betydning. Om Bastardernes almene Egenskaber kan iøvrigt følgende siges. Bastarder mellem lidet beslægtede Arter ere, saafremt de overhovedet kunne frembringes, oftest svage og forplante sig ikke; Bastarder mellem nær beslægtede Arter, samt Varietetsbastarder udmærke sig derimod hyppigst ved en meget kraftig Væxt og vegetativ Formering, men de have gjennemgaaende noget mindre end normal Forplantningsevne. Hos Bastarder ere Misdannelser og Afvigelser i Blomstens Dele hyppigere end hos de rene Arter eller Varieteter. Bastarders Afkom udmærke sig saa at sige altid ved en overmaade høj Grad af Variabilitet, navnlig gjælder dette urteagtige Planter. Af denne Grund har kunstig Bastardering særlig Interesse for Tiltrækning af nye Kul- turformer. Hyppigt sees ogsaa »Tilbageslag« til Stamarterne. Podnings-Bastarder kunde Bastardei’ benævnes, opstaaede ved indbyrdes Paavirkning af Ædelris og Underlag. Saavidt det fremgaaer af talrige Forsøg (Vochting især), maa det dog betvivles, om Podnings- bastarder overhovedet opstaa; sikkert paavist er deres Forekomst ikke. Mellem Ædelris og Underlag synes Vexelvirkningerne, hvor forskjellige de end ere, at kunne føres tilbage til Ernæringsvirksomheden samt til Over- føring af Smitte. 425. Transformisme. I ældre Tider antog man, at hver Art oprindelig var fremstaaet ved en særegen Skabelsesakt, med den Form, hvori man forefandt den, og at den var uforanderlig under sin Existens paa Jorden, bortseet fra de Variationer inden-