Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 50. Tilpasning, Arvelighed og Transformisme.
505
ikke Bastarder af Pære og Æble, medens der derimod i visse Til-
fælde dannes Bastarder mellem Arter, som regnes til to forskjel-
lige Slægter (»Slægtsbastarder«)., f. Ex. mellem Triticum og Ægi-
lops, Silene og Lychnis. I Naturen forekomme talrige Artsbastar-
der, særlig indenfor visse Slægter, f. Ex. blandt Pilene (Salix),
Violer, Datura, Dianthus, ogsaa hos Kryptogamer; og slige Ba-
starder kunne utvivlsomt danne Udgangspunkt for nye Arter.
Bastarder (saavel Arts- som Varietets-B.) arve Egenskaber saavel
fra Moder- som fra Faderplanten; men deraf følger dog ingenlunde,
at Bastarden er en nøje Mellemform mellem Forældrene. Dette
kan være Tilfældet og er det maaske ofte hos Varietetsbastarder,
men meget hyppigt nærme Bastarderne sig mere eller mindre
stærkt til den ene af Forældrene, ja kunne endog ganske ligne
enten den ene eller den anden af disse, hvilke Forhold pege lien
paa en Slags Kamp mellem de to Arters (Varieteters) Karakterer
i Bastarden. Som omtalt i § 420 kunne arvelige Karakterer være
latente i flere Slægtled, et Moment, som ogsaa i denne Sammen-
hæng har Betydning. Om Bastardernes almene Egenskaber kan
iøvrigt følgende siges. Bastarder mellem lidet beslægtede Arter
ere, saafremt de overhovedet kunne frembringes, oftest svage og
forplante sig ikke; Bastarder mellem nær beslægtede Arter, samt
Varietetsbastarder udmærke sig derimod hyppigst ved en meget
kraftig Væxt og vegetativ Formering, men de have gjennemgaaende
noget mindre end normal Forplantningsevne. Hos Bastarder ere
Misdannelser og Afvigelser i Blomstens Dele hyppigere end hos de
rene Arter eller Varieteter. Bastarders Afkom udmærke sig
saa at sige altid ved en overmaade høj Grad af Variabilitet,
navnlig gjælder dette urteagtige Planter. Af denne Grund har
kunstig Bastardering særlig Interesse for Tiltrækning af nye Kul-
turformer. Hyppigt sees ogsaa »Tilbageslag« til Stamarterne.
Podnings-Bastarder kunde Bastardei’ benævnes, opstaaede ved
indbyrdes Paavirkning af Ædelris og Underlag. Saavidt det fremgaaer
af talrige Forsøg (Vochting især), maa det dog betvivles, om Podnings-
bastarder overhovedet opstaa; sikkert paavist er deres Forekomst ikke.
Mellem Ædelris og Underlag synes Vexelvirkningerne, hvor forskjellige de
end ere, at kunne føres tilbage til Ernæringsvirksomheden samt til Over-
føring af Smitte.
425. Transformisme. I ældre Tider antog man, at hver
Art oprindelig var fremstaaet ved en særegen Skabelsesakt, med
den Form, hvori man forefandt den, og at den var uforanderlig
under sin Existens paa Jorden, bortseet fra de Variationer inden-