Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
532
Kap. 52. Blomsterstandene.
linien, altsaa i Skifte med dem, og de næste transversalt (Urtica,
Korsblomstrede; Syst. Bot. Fig. S. 318 og 361).
Mange Blomster have ingen Forblade. Her indtræde
da to Tilfælde:
A. Manglen af Forblade er kun tilsyneladende, idet de høre
med til Blomstens Bygningsplan, men ere fejlslagne (bievne under-
trykkede i deres Udvikling); at dette er Tilfældet, kjendes da
derpaa, at Bægerbladene ere stillede, som om der var Forblade
tilstede, og i mange Tilfælde kunne Forbladene ogsaa virkelig
paavises, f. Ex. i misdannede Blomster eller paa Blomsternes
meget tidlige Udviklingstrin eller hos meget nær staaende Slægter.
Blomsterstande helt uden Højblade have Korsblomstrede, Ara-
ceerne, Forglemmigej (Myosotis), mange Umbelliferer osv.
B. Men i andre Tilfælde høre Forblade i Virkeligheden
ikke med til Blomstens Bygningsplan, og dette viser sig da deri,
at de to første Blosterblade staa paa Forbladenes Plads, og de
andre slutte op hertil (Primula; Syst. Bot. Fig. 547).
441. De forskjellige Blomsterstande. Efter Forgrenings-
maaden og Blomstringsfølgen samt Stængelleddenes Længde op-
stilles der 5 forskjellige Hovedformer af Blomsterstande, nemlig
Klase, Ax, Skjærm, Kurv og Kvast, der kunne sammenstilles
under to Typer (A, den botrytiske, og B, den brakiale).
A. Blomsterstande med opstigende Udvikling (botrytiske).
Hovedskuddet afsluttes sjælden af en Blomst; Sideskuddene
(Blomsterne) findes i et ubestemt, sædvanlig større Antal, der
tildels er afhængigt af hele Standens Kraft, og anlægges samt
blomstre i opstigende (midtpunktsøgende, akropetal) Rækkefølge.
He rtil høre 4 Former, nemlig: Klase, Ax, Skjærm og Kurv.
Lang (valseformet) Hovedaxe. Kort (kegle- eller skive- formet) Hovedaxe.
Stilkede Blomster 1. Klase. 3. Skjærm.
Siddende (eller yderst kort- stilkede) Blomster 2. Ax. 4. Kurv.
I. Klasen er en lang Blomsterstand med stilkede Blomster
[430 A]. I Regelen støttes hver Blomst af et Højblad. Exempler:
Ribs, Veronica Chamcedrys, Korsblomstrede, Reseda, Hyacinth,
Linaria. — Klaser med endestillet Blomst, der i Regelen udspringer