Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
532 Kap. 52. Blomsterstandene. linien, altsaa i Skifte med dem, og de næste transversalt (Urtica, Korsblomstrede; Syst. Bot. Fig. S. 318 og 361). Mange Blomster have ingen Forblade. Her indtræde da to Tilfælde: A. Manglen af Forblade er kun tilsyneladende, idet de høre med til Blomstens Bygningsplan, men ere fejlslagne (bievne under- trykkede i deres Udvikling); at dette er Tilfældet, kjendes da derpaa, at Bægerbladene ere stillede, som om der var Forblade tilstede, og i mange Tilfælde kunne Forbladene ogsaa virkelig paavises, f. Ex. i misdannede Blomster eller paa Blomsternes meget tidlige Udviklingstrin eller hos meget nær staaende Slægter. Blomsterstande helt uden Højblade have Korsblomstrede, Ara- ceerne, Forglemmigej (Myosotis), mange Umbelliferer osv. B. Men i andre Tilfælde høre Forblade i Virkeligheden ikke med til Blomstens Bygningsplan, og dette viser sig da deri, at de to første Blosterblade staa paa Forbladenes Plads, og de andre slutte op hertil (Primula; Syst. Bot. Fig. 547). 441. De forskjellige Blomsterstande. Efter Forgrenings- maaden og Blomstringsfølgen samt Stængelleddenes Længde op- stilles der 5 forskjellige Hovedformer af Blomsterstande, nemlig Klase, Ax, Skjærm, Kurv og Kvast, der kunne sammenstilles under to Typer (A, den botrytiske, og B, den brakiale). A. Blomsterstande med opstigende Udvikling (botrytiske). Hovedskuddet afsluttes sjælden af en Blomst; Sideskuddene (Blomsterne) findes i et ubestemt, sædvanlig større Antal, der tildels er afhængigt af hele Standens Kraft, og anlægges samt blomstre i opstigende (midtpunktsøgende, akropetal) Rækkefølge. He rtil høre 4 Former, nemlig: Klase, Ax, Skjærm og Kurv. Lang (valseformet) Hovedaxe. Kort (kegle- eller skive- formet) Hovedaxe. Stilkede Blomster 1. Klase. 3. Skjærm. Siddende (eller yderst kort- stilkede) Blomster 2. Ax. 4. Kurv. I. Klasen er en lang Blomsterstand med stilkede Blomster [430 A]. I Regelen støttes hver Blomst af et Højblad. Exempler: Ribs, Veronica Chamcedrys, Korsblomstrede, Reseda, Hyacinth, Linaria. — Klaser med endestillet Blomst, der i Regelen udspringer