Den Almindelige Botanik

Kap. 52. Blomsterstandene. 533 senere end de nederste, men før de øverste Sideblomster, have: Meny- anthes trifoliata, Berberis, Monotropa, Actæa spicata, o. A. Hos Linaria og Digitalis findes Endeblomst undertiden og da i Forbindelse med Peloriedannelse. — Halvskjærmen er en kort Klase, hvis Blom- ster alle komme til at ligge skjærmformet omtrent i eet (vandret) Plan, fordi deres Stilke ere desto længere, jo lavere de staa paa Hovedaxen. (Korsblomsternes Klase i den øverste, blomstrende Del, især f. Ex. Iberis; Prunus Mdhaléb [430 B] osv.). 2. Axet er en lang Blomsterstand med siddende Blomster (Vejbred (Plantago), Smaa-Axene hos Græs og Halvgræs. Hos de sidste ere de nederste Højblade (»Yderavnerne« hos Græs) ofte golde, en Slags Svøb). Kolben er en Form af Ax med mere eller mindre kjødfuld Stængel, i hvilken Blomsterne undertiden ere indsænkede. Et Fig. 430. A, Klase af Hyrdetaske (Capsella bursa pastoris). B, Halvskjærm, af Prunus Mahaleb. Fig. 431. Skjærm af Kodriver {Primula officinalis); formindsket. Fig. 432. Kurv af Calendula, Længdesnit. meget stort Højblad, Hylster bladet, omslutter ofte Kolben (Araceer, Palmer og andre »Kolbeblomstrede« osv.; Syst. Bot. Figg. S. 275, 300, 301). Raklen falder efter Afblomstringen af som et Hele; dens Blomster ere smaa og meget ufuldstændige, nemlig enkjønnede og med et enkelt eller uden Bloster; Højbladene spille ofte dettes beskyttende Rolle, f. Ex. Cupuliferæ, Betulaceæ, Salicaceæ og andre Rakleblomstrede (Syst. Bot. Fig. 322, 324, 329, 332). Det bør dog bemærkes, at Raklen i Regelen er en s am ni 6 ns at Stand, og