Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
534 Kap. 52. Blomsterstandene. at der er Rakler, som have tydeligst stilkede Blomster, f. Ex. hos Populus Ontariensis, og som derfor egentlig ere Klaser. Koglen er et Hun-Ax med forvedende Højblade (Coniferæ, Casuarina, El). 3) Skjærm og 4) Kurv have det tilfælles, at Hovedaxen er kort, og at de inderste Blomster ofte mangle støttende Højblade, medens de ydre have ofte endog ret store; til disse sidste slutte sig dernæst ofte et Antal golde Højblade (d. e. som ingen Blom- ster støtte), der i Forening med dem danne Svøbet (eller Kurv- dækket); dette kan være særlig farvet, f. Ex. hos Hønsebær-Kornel (Cornus suecica), men dets Rolle er i Almindelighed at beskytte Blomsterne eller Frugterne, ligesom Bægeret i den enkelte Blomst. Kurv og Skjærm fremtræde i langt højere Grad end alle andre Blomsterstande som Enheder af højere Orden, »sammensatte Blomster« (»flores compositi«), i hvilke de enkelte Blomster ud- dannes forskjelligt efter deres Plads; navnlig gjælder dette om de yderste (nederste), som hyppigt ere stærkt ensymmetriske, medens de andre ere stjærneformede; den hele Stand gjorde Indtryk som en stjærneformet. flersymmetrisk Blomst. Forskjel i Kjøn mellem Omkredsens og Midtens Blomster er heller ikke sjælden. Mange Kurve forholde sig ogsaa som enkelte Blomster med Hensyn til »Søvn«. Skjærmen har stilkede, Kurven siddende Blomster. Skjærm have f. Ex. Skjærmplanterne (Umbelliferæ), Ved- bend (Heder a), Primula [431]. Kurv have f. Ex. Kurvblomstrede [432], Dipsaceæ, Eryngium og Sanicula blandt Skjærmplanterne. Hoved kaldes en omtrent kuglerund eller kort ægformet Stand, der ikke har Svøb som den ægte Kurv, og forresten kan have kort- stilkede eller siddende Blomster. B. Blomsterstande med nedstigende Udvikling (kvastformede, brakiale Stande) begrænses altid af en Blomst; Sideaxerne ere faa (oftest kun 1—2), og i bestemt Tal. Endeblomsten springer først ud, derefter Sideblomsterne (nedstigende eller i midtpunkt- flyende eller basipetal Udviklingsfølge). I Regelen gj en tage Sideaxerne den samme Forgrenings- og Udviklingsmaade, og et ofte stort Antal lignende Skudgenerationer fremkomme [433]. De kvastformede Stande høre til de allerhyppigste, hvilket tildels staaer i Forbindelse med, at der sædvanlig er 1—2 Forblade for Blomsterne, og at Forgreningen fortsættes fra disses Axier. Følgende Stande findes hyppigst: