Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
534
Kap. 52. Blomsterstandene.
at der er Rakler, som have tydeligst stilkede Blomster, f. Ex. hos
Populus Ontariensis, og som derfor egentlig ere Klaser.
Koglen er et Hun-Ax med forvedende Højblade (Coniferæ,
Casuarina, El).
3) Skjærm og 4) Kurv have det tilfælles, at Hovedaxen er
kort, og at de inderste Blomster ofte mangle støttende Højblade,
medens de ydre have ofte endog ret store; til disse sidste slutte
sig dernæst ofte et Antal golde Højblade (d. e. som ingen Blom-
ster støtte), der i Forening med dem danne Svøbet (eller Kurv-
dækket); dette kan være særlig farvet, f. Ex. hos Hønsebær-Kornel
(Cornus suecica), men dets Rolle er i Almindelighed at beskytte
Blomsterne eller Frugterne, ligesom Bægeret i den enkelte Blomst.
Kurv og Skjærm fremtræde i langt højere Grad end alle andre
Blomsterstande som Enheder af højere Orden, »sammensatte
Blomster« (»flores compositi«), i hvilke de enkelte Blomster ud-
dannes forskjelligt efter deres Plads; navnlig gjælder dette om de
yderste (nederste), som hyppigt ere stærkt ensymmetriske, medens
de andre ere stjærneformede; den hele Stand gjorde Indtryk som
en stjærneformet. flersymmetrisk Blomst. Forskjel i Kjøn mellem
Omkredsens og Midtens Blomster er heller ikke sjælden. Mange
Kurve forholde sig ogsaa som enkelte Blomster med Hensyn til
»Søvn«.
Skjærmen har stilkede, Kurven siddende Blomster.
Skjærm have f. Ex. Skjærmplanterne (Umbelliferæ), Ved-
bend (Heder a), Primula [431]. Kurv have f. Ex. Kurvblomstrede
[432], Dipsaceæ, Eryngium og Sanicula blandt Skjærmplanterne.
Hoved kaldes en omtrent kuglerund eller kort ægformet Stand,
der ikke har Svøb som den ægte Kurv, og forresten kan have kort-
stilkede eller siddende Blomster.
B. Blomsterstande med nedstigende Udvikling (kvastformede,
brakiale Stande) begrænses altid af en Blomst; Sideaxerne ere
faa (oftest kun 1—2), og i bestemt Tal. Endeblomsten springer
først ud, derefter Sideblomsterne (nedstigende eller i midtpunkt-
flyende eller basipetal Udviklingsfølge). I Regelen gj en tage
Sideaxerne den samme Forgrenings- og Udviklingsmaade,
og et ofte stort Antal lignende Skudgenerationer fremkomme [433].
De kvastformede Stande høre til de allerhyppigste, hvilket tildels
staaer i Forbindelse med, at der sædvanlig er 1—2 Forblade for
Blomsterne, og at Forgreningen fortsættes fra disses Axier.
Følgende Stande findes hyppigst: