Den Almindelige Botanik

Kap. 52. Blomsterstandene. 537 Nøglet er en kvastformet Stand af en eller anden af de anførte Typer, hvis Blomster alle ere meget sammentrængte, saa at Standen faaer et hovedformet Udseende (Beta, Chenopodium osv). Tæt sammen trængte Stande have (foruden de under Skjærm og Kurv anførte Ejendommeligheder) ofte tillige stærkt reducerede Bægerblade (Compositæ, Dipsaceæ, Umbelliferæ osv.). At ogsaa tætte kvastformede eller klaseformede Stande kunne faa stærkt ensymmetriske, mere eller mindre mod Periferien uddragne Blomster vise Viburnum Opulus, Iberis. Grjennemvoxede Stande. Nogle faa Blomsterstande af- slutte ikke deres Endevæxt, men danne et vegetativt Skud oven- for Blomsterne (Ananas, Eucomis, Cdllistemon osv.). Sammensatte Blomsterstande. En botrytisk Stand kaldes enkelt, naar alle Blomster staa paa samme Axe; sam- mensat, naar de ere fordelte paa flere (Sideaxerne af 1. Orden ere atter forgrenede en eller flere Gange). Kvasten kaldes derimod ikke sammensat, skjønt det nævnte Kjendemærke næsten altid gjælder for den ogsaa. Sammensætningen kaldes ensartet, naar alle Stande ere af samme Beskaffenhed, uensartet, naar for- skjelligartede Stande ere forenede. Ensartede ere f. Ex. Skjærm- planternes Dobbeltskjærme (Skjærme stillede i Skjærm), Ax-Græs- sernes (Ax i Ax), flere Korsblomstredes (Klase i Klase). — Uens- artede f. Ex. Topgræssernes (Ax i Klase), Hestekastaniens (Svikler i Klase), Røllikens og mange andre Kurvblomstredes (Kurve i Halvskjærm, med nedstigende Udvikling), Læbeblomstredes (Kvaste i ax- eller klaseformig Anordning), Rakler af Birk, El, Hassel osv. (Nøgler i Ax) osv. En pyramideformet, i sin nedre Del kraftigere, i sin øvre svagere forgrenet Stand kaldes en Top uden Hensyn til Beskaffenheden af de sammensættende Stande. Kap. 53. Bestøvningen. 442. Ved Bestøvning (Pollination) forstaaes Støvkornenes Overførelse paa Arret (eller hos Naaletræerne paa Ægmunden). (Befrugtning derimod er Ægcellens Forening med den hanlige Forplantningscelle). Midlerne, ved hvilke Bestøvningen udføres, ere væsentlig tre: Vinden, Insekterne og derved, at Støvet, paa