Den Almindelige Botanik

538 Kap. 53. Bestøvningen. Grund af den gjensidige Stilling af Knapper og Ar i en Blomst, kan falde ned paa dette (Selvbestøvning). I nogle faa Tilfælde er det Vandet, der bærer Støvkornene hen til Arrene. Der er stor Forskjel paa Blomsternes Bygning, eftersom der bestøves ved Vinden eller ved Insekterne. 443. Vindbestøvning. Blomster, der bestøves ved Vindens Hjælp (anemofile Blomster; af Vind; godta», elsker) have følgende Ejendommeligheder. Støvkornene ere tørre (ikke klæbrige og derfor ikke sammenhængende), glatte (uden Fremragninger), meget lette (se Fig. 436. Tvekjøns-Blomster af Parietaria diffusa, a, i Hun-Stadiet; Arret rager frem, beredt til at opfange Støvkornene, b. i Han-Stadiets Begyndelse; Arret er visnet og faldet af, men Støvknapperne ligge endnu uaabnede; i næste Stadium ville Støvtraadene voldsomt bøje sig ud, og Knapperne aabne sig. Fig. 437. Blomster af Plantago; A, Vindbestøver; B, nærmest Insektbestøver (H. Muller). Fig. 438. Han-Blomst af Hamp. (Baillon.) S. 517), og der frembringes i Regelen uhyre Mængder af dem, fordi saa mange ere udsatte for at gaa til Grunde (»Svovlregn« af Naale- og Rakletræer, Rugens »Dræen«); i Forbindelse hermed staaer vel ogsaa det, at de fleste Vindbestøvere have saa faa Æg i hver Støvvej. Hos Fyr og Gran er der luftfyldte Kutikula- blærer, der hjælpe til at gjøre dem lettere. Støvtraadene ere lange, tynde, slatne, og Støvknap- perne, som derfor ofte ere hængende, rage frem af Blomsten, saa at Vinden kan komme til at ryste dem. (Græsserne, Plan- tago [437], Hamp [438]).