Den Almindelige Botanik

Kap. 53. Bestøvningen. 539 Arrene ere store, forsynede med lange, udspærrede Haar (Fangehaar), som ere godt skikkede til at opfange det flyvende Støv [436, 437]; størst ere Arrene, naar Blomsterne staa enkelt- vis; sidde de mange sammen, blive de mindre. Baade Ar og Støvknapper maa i Bestøvningsperioclen rage ud af Blomsten, og Støvknapperne kunne altid let rystes af Vinden (enten ved de lange og tynde Støvtraades Bevægelighed, eller derved, at den hele Blomsterstand eller den hele Blomst let kan rystes). Hos Naaletræerne udvikles der paa Ægmunden en klar Draabe, som skal opfange Støvet. Biostrene ere smaa og aabne, fordi de ikke maa omslutte Støvknapper og Ar, uanselige (grønne, brunlige), og mangle H o n n i n g dannelse [438]. Vaaren er især de vindbestøvende Planters Blomstringstid, og mange af dem have den Fordel, at deres Blomster udvikles før end Løvet, der altsaa ikke vil kunne hindre Støvet fra at naa Arrene. Tillige er Vaaren rigere paa Blæst end. Sommeren. De Planter, som have Vindbestøvning, høre fortrinsvis til de lavest stillede Blomsterplanter, ligesom Vindbestøvning ogsaa maa antages at have været den først anvendte Bestøvningsmaade. Vindbestøvere ere f. Ex.: Naaletræerne, Skaalfrugtede, Birk, El, Poppel (men ikke Pil), Græsserne, Rumex (men ikke Rheum og Polygonum), Thalictrum minus, de fleste Arter Vejbred (Plantago), Typha, Sparganium osv. En egen Form for Vindbestøvning findes hos mange Nælde- blomstrede (Urtica, Parietaria, C eltis, Morus o. A.), idet Støvtraadene ere indadbøjede i Knoplejet og støde sammen med Knapperne indbyrdes eller med Støvvejen i Blomstens Midte [436]; efterhaanden bliver Saft- spændingen i den konkave Side stærkere og stærkere og tilsidst (især naar Pirring kommer til) strække Traadene sig pludseligt ud, saa at de blive rette eller endog tilbagekrummede, og Støvet kastes ud af de samtidigt aabnede Knapper direkte eller ved Vinden hen paa Arrene. Vindbestøvning er sikkert den oprindelige Bestøvningsmaade for Naale- træerne, der jo ere i nærmere Slægt med Karkryptogamerne end de andre Blomsterplanter, Rakletræerne o. A., men i andre Tilfælde ere Vind- bestøvere ved en tilbageskridende Udviklingsgang fremgaaede af Insekt- bestøvere (f. Ex. Ambrosieerne blandt Kurvblomsterne, Poterium blandt Rosaceerne). 444. Bestøvning ved Vandets Hjælp. De fleste Vand- planter hæve deres Blomster op over Vandet, og Bestøvningen foregaaer ved Insekter eller ved Vinden. Nogle faa Planters Blomster bestøves ved Vandets Hjælp, idet dette transporterer