Den Almindelige Botanik

540 Kap. 53. Bestøvningen. Støvet hen til Arret. Yderhinden er her særdeles tynd eller mangler. Foruden de under Vand blomstrende (som Zostera, hvis Støvkorn ere mærkværdig lange og traadformede for let at kunne vikle sig om Arrene, og Ceratophyllum), kan Vallisneria spiralis nævnes, hvis smaa Hanblomster rive sig løs fra deres Plads dybt nede ved Bunden af Vandet og stige op til Overfladen, hvor de flyde om, og hvor de træffe og bestøve de paa lange, skruesnoede Stilke befæstede Hunblomster; efter Bestøvningen trække disses Stilke sig skrueformet sammen, og Frugten modnes dybt under Vand. Paa lignende Maade forholder Iluppia spiralis sig; dens ejendommelige, næsten halvmaaneformede Støvkorn flyde om i Vandfladen og træffe her paa Arrene. 445. Insektbestøvning. I det overvejende Antal Tilfælde udfores Bestøvningen af Insekterne (entomofile Blomster)*), som besøge Blomsterne for at finde Næring i dem, og som ved denne Lejlighed faa Støvkornene fæstede paa deres Sugesnabler eller andre, oftest haarede Legemsdele og saaledes føre dem om fra Blomst til Blomst. Da de sætte sig paa samme Plads i en og samme Form af Blomst og arbejde paa samme Maade i den, ville de altid med de samme Steder af Legemet komme i Berøring med de samme Dele af Blomsterne. Det er især Bier, Humier, Sommerfugle, Svævefluer og andre Fluer, der spille en Rolle som Krydsbestøvere. — Desuden kan bemærkes, at visse smaa Fugle i tropiske Lande tjene som Blomsterbestøvere, navnlig Kolibrier og Nek- tariinider. Dyrene løkkes til Blomsterne af 1) Honning eller 2) af Blomsterstøvet, der er rigt paa Næring. De vejledes til at finde Blomsterne af 1) disses Farver og 2) Duft. Insektblomster have derfor helt andre Ejendommeligheder end Vindblomsterne, og navnlig følgende. Støvkornene ere klæbrige (sammenhæng-ende) og ofte pig- gede, vortede eller forsynede med andre Ujævnheder for let at hænge ved Insekterne; de dannes i mindre Alængde, og hos visse Planter (Orkideer, Asklepiadeer) ere de endog forenede i tunge Klumper, med hvilke Vinden slet ikke vilde kunne komme til at tumle [Fig. 409 B, C, D; S. 518]. Støvknapperne ere ofte, men langtfra altid indesluttede i Blomsterne, saa de ikke ere umiddelbart synlige, og Støv- ‘) IvTouog, indskaaren, d. e. Leddyr; <pt/J.co, jeg elsker.