Den Almindelige Botanik

Kap. 53. Bestøvningen. 541 traadene kunne mangle. Knapperne vende deres Opspringsside mod den Indgang til Honningen, som Insekterne benytte. Arret er sædvanlig lille, har kun smaa eller slet ingen Pu- piller, men en klæbrig Overflade. Livlige Farver, der fremhæve Blomsterne overfor Om- givelserne, komme til Udvikling, oftest i Blomsten selv, under- tiden paa tilstødende Dele. Først og fremmest er Biosteret farvet, oftest Kronen, undertiden begge Kranse eller endog særlig Bægeret, f. Ex. hos Caltha, Aquilegia (se S. 512). Støvdragernes Farver spille en vigtig Rolle f. Ex. lios Pil, Mimosaceer, nogle Myrtaceer osv. Farvede Højblade findes hos Calla og andre Araceer, flere Arter Salvia og Melampyrum, Astrantia, Comas (suecica, mas), Boussingaultia, Mirabilis o.a. Blomsterstandene spille en Rolle i samme Henseende. Deres biologiske Betyd- ning er dels den, at Blomstringen paa Grund af Blomsternes sukcessive Udspring udstrækkes over et større Tidsrum, hvorved Udsigten til, at gunstige Blomstringsvilkaar træffes, bliver større, dels den, at Blomsterne paa Grund af deres sammentrængte Stil- ling blive mere iøjnefaldende og kunne tiltrække sig Insekternes Opmærksomhed, selv om hver enkelt er meget uanselig. Ligeledes er det af stor Betydning, at Insekterne finde saa mange Blomster samlede tæt ved hverandre, fordi Bestøvningsarbejdet derved i en væsentlig Grad lettes for dem. Den Omdannelse af visse, navnlig i Randen staaende Blomster hos flere, meget tætte Stande, som især viser sig deri, at de blive meget større og mere iøjnefaldende end de andre, hvormed undertiden, som hos Viburnum Opulus, Hortensien (Hydrangea) og Kornblomsten (Centaurea), følger Gold- hed, har ligeledes til Maal at sikkre Insektbestøvningen. For at blive synlige hæves Blomsterstandene ogsaa ofte paa lange »Skafter« niere eller mindre højt op over Jorden og Løvbladene. Meget faa af de Planter, som ere henviste til Insektbestøvning, skjule deres Blomster nede i Græsdækket. Ensidige Blomsterstande dannes baade af den botrytiske og kvastformede Type (f. Ex. hos Digitalis purpurea, Epipactis, G-ladiolus, Vicia, Borraginaceæ, Hydrophyllaceæ o. Fl.), og de blive ensidige dels fra Fødselen af ved Undertrykkelser eller ensidig Udvikling, dels senere ved Drejninger. Deres bio- logiske Betydning er ligeledes at gjøre Blomsterne mere synlige og stille dem i den for Insektbesøget gunstigste Stilling. Farven er ikke ligegyldig. Den hvide Farve findes især hos Blomster, som besøges af Aftensværmere, f. Ex. Gedeblad