Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
542 Kap. 53. Bestøvningen. (Lonicera Periclymenum), Platanthera-, andre om Natten udfoldede Blomster have derimod mørke, brunlige o. 1. Farver, f. Ex. He- sp&ris tristis, og til saadanne ledes Insekterne ved Lugten. Ikke alle Insekter tiltrækkes lige meget af de samme Farver; saaledes besøges de smudsig gullige Blomster af Fluer. Visse brune eller brunplettede Blomster med Aadsellugt søges udelukkende af disse. Sommerfugle og Bier ynde de lyse og stærke Farver (blaat og rødt); skarlagenrødt skulle Kolibrierne især ynde. Mange Blomster forandre Farven efter Bestøvningen og samtidig med Nektarafsondringens Ophør, f. Ex. Guldribs, Pulmonaria ojfici- natis, o. a.; herved opnaaes, at Tallet af de farvede og altsaa Insekterne vejledende Blomster ikke formindskes, medens de kløg- tigere Insekter dog fremdeles lettelig skjælne mellem de Blomster, der endnu have Honning eller Støv, og de ældre, hos hvilke intet af dette mere findes. Bladløshed i Blomstringstiden (f. Ex. hos Pil, Cornus, visse tropiske Bælgplanter og Bombaceer osv.) tjener ligeledes til at gjøre Blomsterne lettere synlige. Fra mange entomofile Blomster udgaaer der en Lugt, der ligesom Farven skal vejlede Insektet. Nogle lugte stærkt som raadnende Legemer og besøges især af Spyfluer o. 1., f. Ex. Sta- pélia. De om Aftenen eller Natten blomstrende Planter lugte oftest meget stærkt, og hos mange af dem indtræder Lugten netop først om Aftenen. Biosteret frembyder hos de entomofile Blomster langt rigere Formforhold med Læbe- og Sporedannelser, Haar og Skæl i Svælg eller Kromer og Andet, som altsammen staaer i nøie Forbindelse med de Insekters Former og Arbejdsmaacle, som pleje at besøge de paagjældende Blomster; næsten alle stærkt en- symmetriske Blomster ere tilpassede til at bestøves af Insekter. Underlæberne, f. Ex. ere Landingspladser for disse. Ar og Støv- knapper behøve ikke at rage frem, men skjules ofte dybt inde i Blomsterne, saa at de kun ere tilgængelige for visse Arter af Insekter. Blomstens Form staaer i nøje Harmoni med de besø- gende Insekters Bygning. Man kan i det Store og Hele skjælne mellem: 1) Sommerfugleblomster, der have meget lange og snævre Rør, som føre ned til Honningen, i Overensstemmelse med deres (ofte flere Centimeter) lange og tynde Sugesnabler (f. Ex. Lonicera Periclymenum, Platanthera, Angræcum sesqui- pedale, Dianthus); 2) Humle- og Bibi om s ter, med kortere Rør