Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
542
Kap. 53. Bestøvningen.
(Lonicera Periclymenum), Platanthera-, andre om Natten udfoldede
Blomster have derimod mørke, brunlige o. 1. Farver, f. Ex. He-
sp&ris tristis, og til saadanne ledes Insekterne ved Lugten. Ikke
alle Insekter tiltrækkes lige meget af de samme Farver; saaledes
besøges de smudsig gullige Blomster af Fluer. Visse brune
eller brunplettede Blomster med Aadsellugt søges udelukkende af
disse. Sommerfugle og Bier ynde de lyse og stærke Farver
(blaat og rødt); skarlagenrødt skulle Kolibrierne især ynde. Mange
Blomster forandre Farven efter Bestøvningen og samtidig med
Nektarafsondringens Ophør, f. Ex. Guldribs, Pulmonaria ojfici-
natis, o. a.; herved opnaaes, at Tallet af de farvede og altsaa
Insekterne vejledende Blomster ikke formindskes, medens de kløg-
tigere Insekter dog fremdeles lettelig skjælne mellem de Blomster,
der endnu have Honning eller Støv, og de ældre, hos hvilke intet
af dette mere findes.
Bladløshed i Blomstringstiden (f. Ex. hos Pil, Cornus,
visse tropiske Bælgplanter og Bombaceer osv.) tjener ligeledes til
at gjøre Blomsterne lettere synlige.
Fra mange entomofile Blomster udgaaer der en Lugt, der
ligesom Farven skal vejlede Insektet. Nogle lugte stærkt som
raadnende Legemer og besøges især af Spyfluer o. 1., f. Ex. Sta-
pélia. De om Aftenen eller Natten blomstrende Planter lugte
oftest meget stærkt, og hos mange af dem indtræder Lugten netop
først om Aftenen.
Biosteret frembyder hos de entomofile Blomster langt
rigere Formforhold med Læbe- og Sporedannelser, Haar og
Skæl i Svælg eller Kromer og Andet, som altsammen staaer i
nøie Forbindelse med de Insekters Former og Arbejdsmaacle, som
pleje at besøge de paagjældende Blomster; næsten alle stærkt en-
symmetriske Blomster ere tilpassede til at bestøves af Insekter.
Underlæberne, f. Ex. ere Landingspladser for disse. Ar og Støv-
knapper behøve ikke at rage frem, men skjules ofte dybt inde i
Blomsterne, saa at de kun ere tilgængelige for visse Arter af
Insekter. Blomstens Form staaer i nøje Harmoni med de besø-
gende Insekters Bygning. Man kan i det Store og Hele skjælne
mellem: 1) Sommerfugleblomster, der have meget lange og
snævre Rør, som føre ned til Honningen, i Overensstemmelse
med deres (ofte flere Centimeter) lange og tynde Sugesnabler
(f. Ex. Lonicera Periclymenum, Platanthera, Angræcum sesqui-
pedale, Dianthus); 2) Humle- og Bibi om s ter, med kortere Rør