Den Almindelige Botanik

Kap. 53. Bestøvningen. 543 ned til Honningen, passende til kortere Sugesnabler (Honningbiens er 6 Mm. lang, Humiernes 7—21 Mm.) og undertiden saaledes indrettede, at den forreste Del af Kroppen maa trænge ind i Blomsten (Antirrhinum og andre Scrophulariaceæ, Papilionaceæ, Labiatæ osv.). Blomsterne ere ofte hængende, saa at Mundingen vender nedad {Vaccinium Vitis idæd) osv. 3) Flueblomster med frit og aabentliggende Honning, som selv korte Sugesnabler kunne naa ned til, og hvide, gule grønlige Farver {Umbelliferæ, Hedera, Acer, osv.). Det, som Insekterne søge i Blomsterne, er Blomsterstøv og Honning (»Nektar«). — Støvkornene ere rige paa Protein- stoffer, Olie og Stivelse og afgive derfor en god Næring. Nogle Insekter, som Bi- erne, samle dem og bære dem hjem med sig i deres »Kurv«; andre, som Biller, spise dem strax. »Pollenblomster« ere f. Ex. Pa- paver, Anemone, Clematis, Bosa, Hypericum. Nektarier eller lionningdannencle Le- gemer findes i de allerfleste Insekt-Blomster, medens de mangle hos Vind- og Vand- bestøvere; de udsondre en Saft, der inde- holder meget Sukker; den opsamles ofte i store Mængder og fylder højt op i Sporer [439] eller rørformede Blomsterdele (Hon- ning g j e m m e r). Nektarierne kunne dannes paa meget forskj ellige Steder og af forskj el- lige Organer i Blomsterne, baade af Stængel- og af Bladdele; cle ere i det væsentlige Kirtler [439] eller som Kirtler byggede Flader af Blomsterdelene. — Som en ring- formet Valk , der kan være mere eller mindre Ä B Fig. 439. A, Længdesnit gjennem Blomsten af Fu- maria o f[tein alis; B, Støv- dragere og Støvvej. I begge Figg. sees den hon- ningdannende Kirtel, i A tillige Sporen. (Baillon.) tydelig bugtet eller tandet i Randen, findes Nektariet omkring Frugt- knuden eller Griffelens Grund hos Læbeblomstrede, Maskeblomstrede [443 B, cl], Solanum, Kurvblomstrede og andre Helkronede; som smaa, vorteformede Kirtler mellem Støvbladenes Grund hos Korsblomstrede, Boghvede o.A. [Fig.S.514]; („Diskusdannelser“ har man kaldt de vorte- eller valkf ormede Fremragninger paa Blomsterbunden, der ere nektardan- nende, og i mange Tilfælde f. Ex. hos de Korsblomstrede, har man urigtig tillagt dem Værdi som rudimentære Støvblade). Indersiden af Under- bægeret hos mange Rosiflorer o. a., eller den Skive, der i visse over- sædige Blomster, f. Ex. hos Saxifrager og Æblefrugtede, findes mellem Støvbladene og Griflens Grund paa selve Griffelfoden (den saakaldte