Den Almindelige Botanik

544 Kap.53. Bestøvningen. „ Griffelpude “ hos Skjærmplanter) er honningdannende. Honningen dannes eller dog samles ofte i „Sporer", o: hule, forlænget kegleformede Udkrængninger af Biosteret, sædvanlig af Kronen, f. Ex. hos Akeleje, Orchis, Viola (hvor der dog tillige sidder to særlige Kirtler ud fra to Støvblade); i smaa Fordybninger paa Grunden af Kronbladene hos Ra- nunkel; i kræmmerliusformede Kronblade hos Helleborus, Nigella, Eran- this-, de to ejendommelige Kronblade hos Aconitwn (Venusvogn), der skjules af det hjælmformede Bægerblad, ere Nektarier; hos Parnassia palustris findes 5 golde Støvblade, som ere haandformet delte i omtrent 9 eller 11 lange, stilkformede Legemer, som paa Spidsen bære et Ho- ved; paa Indersiden af disse Støvblade ned mod Grunden findes det honningdannende Parti. Nektariet har altid en bestemt Plads i Blomsten, og In- sekter, der ville opsuge Honningen, nødes altid ved Blomstens Bygning til at sætte sig paa bestemt Maade paa den; i mange Tilfælde f. Ex. hos Viola tricolor, Erodium, Dianthus, osv. findes der et »Saftmærke«, d. e. visse Tegninger i Form af Striber, Pletter o. 1. paa Kronbladene, som ere anderledes farvede end det øvrige og saaledes ordnede, at de løbe sammen hen mod et be- stemt Punkt, der er Nektariet eller Indgangen til det; derved vejledes Insekterne maaske til at arbejde hurtig og let, hvad der er baade til Gavn for dem selv og for Blomsterne, der skulle bestøves. Honningdække. Honningen beskyttes ofte dels mod „ubudne Gjæster“, d. e. saadanne Insekter, som ikke kunne udføre Bestøvning til Fordel for Planterne, navnlig Myrer, dels mod Regn ved Bio- sterets Former, navnlig ved Haar og Skæl, Pukler, Biblostre, Svælg- skæl, som dække over den, o. L.; dog er der ogsaa Planter, som have meget aabenl liggende Nektarier. En hel Del af Formforholdene i Blomsterne lade sig forklare som tilsigtende det gunstigste Insektbesøg. Ligesom visse Bygningsforhold saaledes have Honningens Beskyttelse til Opgave, paa samme Maade synes andre biologiske eller Bygningsforhold bestemte til at værne Støvet mod Vind og Vejr. Til saadanne Værn høre, 1) at Knapperne ere indesluttede i Biosteret, hvis Indgang oven i Kjøbet ofte er tillukket ved Haar, Skæl og lign., f. Ex. hos de Rubladede; 2) at Biosteret danner et Regntag- over Støvknapperne ved sin Form, f. Ex. hos mange Læbe- blomstrede, eller derved, at Blomsten er hængende, f. Ex. hos Campa- nula; 3) at Regntag dannes af andre Dele end Blosterbladene, f. Ex. af Højbladene (flere Araceer, Lathræa, Monotropa, Ajuga pyramidalis) eller Griflerne (f. Ex. Iris) eller Løvbladene (f. Ex. Lind); 4) at Blom- sterne kun aabne sig, naar Vejret er solrigt og godt, men i slet Vejr lukke sig, f. Ex. Crocus, eller indtage en anden Stilling, f. Ex. Oxalis Acetosella, hvis Blomster da blive nikkende, saa at Biosteret danner et Regntag-. Til Plantens Sikringsmidler for at opnaa Bestøvning maa