Den Almindelige Botanik

Kap. 53. Bestøvningen. 545 ogsaa regnes Dannelsen af store Mængder af Støv, saa at det er uvæsentligt, om noget gaaer til Grunde, samt Udstrækning af Blom- stringen over et langt Tidsrum. Til de ubudne G.jæster maa ogsaa de Dyr regnes, der fortære Blomsterne, altsaa f. Ex. de store Græsædere, Snegle, Insektlarver osv. Mod saadanne ville Torne, stikkende og stive Haar, Gifte, mod Sneglene f. Ex. Rafider, Mælkesaft m. m. beskytte; giftige Planter som Veratrum, Colchicum, Sambucus Ebulus, Helleborus osv. skyes af de store Græs- ædere. Det er selvfølgelig ikke blot Blomsterne, men ogsaa de vegeta- tive Dele, der saaledes blive beskyttede. En større Litteratur herom foreligger allerede (Kerner, Stabl o. A.). 447. Selvbestøvning og Fremmedbestøvning. Den hyppige Tilpassethed hos Blomsterne til Bestøvning ved Insektlijælp maa have et Maal; Planten uddanner ikke sine farvede og rigt for- mede Kroner, ofirer ikke Honning og Støv, danner ikke de æthe- riske Olier, der gjore Blomsten vellugtende, osv. osv., uden at der deraf maa flyde nogen Nytte for den selv. Darwin har ved en Række Forsøg belært os om, hvad denne er: en Fremmedbestøvning til- stræbes, og Selvbestøvning skyes i Regelen. Selvbestøvning (Autogami) bestaaer deri, at en Blomsts Ar bestøves med samme Blomsts Støv, Fremmedbestøvning (Xenogami) deri, at en anden Blomsts Støv kommer til Anvendelse, i hvilket Tilfælde der altsaa er mindre Slægtskab mellem Støvkorn og Ægcelle end i det første. (Ved Krydsbestøvning betegnes Bestøvning mel- lem forskjellige Arter eller Varieteter). Selvbestøvning er i Regelen skyet af Naturen (ligesom »Ind- avl« i Dyreriget, »Ægteskab mellem Nærbeslægtecle« i Menneske- livet). fordi Samvirken mellem nær beslægtede Celler oftest er uheldig for Afkommet, idet den 1) giver færre Frø, 2) siettere og mindre Frø, og 3) de Planter, som opvoxe af ved Selvbefrugtning dan- nede .Frø, ere mindre og svagere end de, der opvoxe af Frø, dan- nede ved Fremmedbefrugtning. Hos nogle Planter, f. Ex. Rug, Lo- belia, Corydalis cava, er en Blomsts Støv ganske uden Virkning paa dens eget Ar (»selv-sterile« Blomster) eller kan endog virke ødelæggende (visse Orkideer); lios andre skeer Selvbestøvning vel tilsidst, men først, naar Fremmedbestøvning ikke har fundet Sted, fordi Selvbefrugtning er at foretrække for slet ingen Befrugtning. Der er dog en Del Planter, som regelmæssigt bestøve sig selv og nogle ere endog tilpassede hertil, eller kunne overhovedet ikke andet. — Til de første hører f. Ex. Victoria regia, der har været kultiveret siden 1851; her i Europa har en Plante aldrig mere end een Blomst udsprungen ad Gangen, og de dannede Frø maa alle være Almindelig Botanik. 3. Udg. 35