Den Almindelige Botanik

546 Kap. 53. Bestøvningen. Fig. 440. Kleistogame Blomster af Viola. A—F, V. odorata; A (f), Stykke af en Gren, hvis kleistogame Blomster [a, b] voxe ned i Jorden; f, en af en kleistogam Blomst dannet Frugt; B, en Blomst, forst., C, Bæger og Krone ere bort- tagne, Støvdragerne ere bøjede sammen over Støvvejen. D, Krone og Støvdragere løsrevne ved Grunden formedelst Frugtens Udvikling; løftes hætteformet af. E, en Støv- knap, ud af hvilken Støvrørene voxe. F, Støvvej. — G, Støvvej af V persicifolia. H—K, Viola silvatica; H, en Blomst; J, en gold, og K en frugtbar Støvdrager. (E. W.) fremgaaede af Selvbefrugtning; ingen Aftagen i Frugtbarhed har hidtil været at spore. Mange Græsser befrugte regelmæssigt sig selv, f. Ex. Havre, flere Bromus-Arter, tildels Byg og Hvede osv., og der er i nyere Tider blevet fremdraget Forskjelligt (afBurck og Kerner), som taler mod Darwins Lære om Almengyldigheden af Fremmedbestøvnings Nødvendig- hed. — Selvbestøvning er hyppigst i uanselige Blomster og mær- kelig nok eneherskende i visse Blomster, de saakaldte kleistogame (eller klandestine *), og som dog sætte overordentlig rigelig Frø. Visse Planter frembringe nemlig samtidigt eller til forskjellig’ Tid to Slags Blomster: sædvanlige, aabne og store, og meget smaa, som aldrig springe ud, og som derfor ligne Blomster- knopper [440]; disse kleistogame Blomster have rudimentære eller slet ingen Kron- blade; deres Støv- dragere ere færre i Antal; deres Støvknapper ere meget smaa, inde- holde faa Støv- korn , som have mærkværdig tynde, gjennem- skinnende Væg- ge og oftest alle- rede danne deres Støvrør, medens de endnu ere indesluttede i Støvsækken, saa at de maa voxe gjennem denne ind i Arret [440 E], Ogsaa Støvvejen er meget reduceret i Størrelse [F], og Arrene ere i nogle Tilfælde lidet udviklede. Disse Blomster danne ingen Blomsterhonning og have ingen Duft. De synes især at danne sig i visse Aar og paa visse Steder og derfor at være meget afhængige af ydre Be- tingelser (koldt Vejr, Skygge). Kleistogame Blomster kjendes allerede hos c. 60 Slægter. De’ findes f. Ex. hos Viola canina, odorata (efter de aabne), hirta, mirabilis og andre Arter, Oxalis :) x/ettfrog, som kan lukkes; yduo^, Bryllup; clandestinus, hemmelig.