Den Almindelige Botanik

Kap. 53. Bestøvningen. 547 Acetosella (efter de aabne) o. a. A., Impatiens noli tangere, Lamium amplexicaule (i milde Vintre), Dr oser a rotundifolia, Juncus bufo- nius, Arter af Hordeum, Leersia ory soides (hos os kun kleisto- gam) o. s. v. — Herhen kunne ogsaa de Tilfælde regnes, at en- kelte Vand- og Sumpplanters Blomster forblive lukkede, saa længe de ere under Vand og i denne Tilstand befrugte sig selv; naar de ere udsatte for Luften, aabne de sig (Batrachium, Alisma na- tans, Subularia o. A.). — Det har været paastaaet, at de fuld- komme Blomster af Arter, som tillige have kleistogame, ere golde; men dette viser sig ikke at være Tilfældet, naar de blot blive be- frugtede. Dog synes de ikke at kunne befrugte sig selv. Kleistogame Blomster maa nedstamme fra normalt aabne. Dette fremgaaer f. Ex. deraf, at de ofte have fibrøse Celler i Støvknapvæggen, at Støvdragere ofte ere rudimentære [4-40 J], at der kan være Rudimenter af Nektarier, at f. Ex. de 10 Støvdragere hos Ononis ere forenede i et Rør, at en svag Zygomorfi kan have bevaret sig m. m. Fremmedbestøvning sikkres paa forskjellig Vis, navnlig ved: Dikogami, Heterostyli, Herkogami og Særkjønnethed. 44S. Dikogami. Tvekjønnede Blomster, i hvilke der er saa ringe Afstand mellem Støvknapper og Ar, skulde synes med Nødvendighed at maatte bestøve sig selv. Dette er dog langt fra Tilfældet, og Selvbestøvning hindres bl. a. ved Dikogami eller Mangel paa Samtidighed i Udviklingen af Støvknapper og Ar*). Naar Arret i en Blomst bliver modent, d. e. i Stand til at opfange og fastholde Støvet, kunne Støvknapperne i den samme Blomst enten allerede have aabnet sig og udkastet deres Støv (Proterandri **); Figg. 441, 442), eller de ere endnu ikke naaede til Modenhed og ikke aabnede (Proterogyni ***) [436, 443] o. A. Da alle Individer langt fra blomstre paa samme Tid eller alle Blomster samtidig ere paa samme Udviklingstrin, vil gj ensidig Bestøvning af forskj ellige Blomster altsaa være mulig. De morfologisk tvekjønnede Blomster blive saaledes biologisk en- kjønnede. Hos proterandriske Planter er det Blomster paa et yngre Udviklingstrin, der maa bestøve ældre, hos proterogyne omvendt. *) Si%a, to Dele; yäuog. **) apor« o og, den første; dvijp, en Mand, gen. dvåpog, Førsthannethed; først- hannede Blomster. ***) rzporapog og yvv^, en Kvinde. Førsthunnethed; førsthunnede Blomster. 35*