Den Almindelige Botanik

548 Kap. 53. Bestøvningen. Modsætningen til Dikogami er Homogami*), d. e. Støv og Ar i samme Blomst modnes samtidigt. Har den ene Slags Or- ganer i en tvekjøimet Blomst fuldendt sin hele Udvikling og er visnet, før det andet bliver modent (fuldstændig Dikogami), er Selvbestøvning absolut udelukket, er dette derimod ikke Tilfældet, eller ere de endog nøje samtidige (indtræder Homogami), lades Mu- ligheden for Selvbestøvning tilbage. I de dikogame Blomster finde ofte Væxtbevægelser Sted 441 Fig. 441. Proterandri. (En Malvacé, Anoda hastata). a, Knoptilstand; Støv- knapperne skjule Arrene, b, Blomsten er udsprungen, de øvre Støvdragere ud- vikles først, derefter de andre i nedstigende Følge. Griffelgrenene med Arrene sees nu ogsaa; de ligge nedbøjede op til Søjlen, c, alle Støvtraade ere rettede opad, alle Knapper aabnede; Griffelgrenene ligge endnu nedbøjede, d, Griffel- grenene have rettet sig op, og Arrene rage op over de nu udtomte Støvknapper og ere først nu modne. (H. Muller). Fig. 442. Proterandri (Valeriana); i a ere alene Støvdragerne fremme, i b have de bøjet sig tilbage, og Griflen er nu fremme. (H. Muller). af Støvbladene og Griflerne, saa at Knapper og Ar efter hver- andre komme til at indtage samme Stilling i Blomsten og derfor ville komme til at røre ved de samme Steder af de besøgende In- sekters Legemsdele. Hos Scrophularia nodosa [443] sees Arret saaledes først at indtage en bestemt Stilling foran Indgangen til Blomsten, paa en Tid, da Støvknapperne endnu ligge gjemte dybt nede; derpaa bøjer Griffelspidsen sig, saa at Arret, der nu vil :) o'uo'g, fælles, ensartet.