Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 53. Bestøvningen. 549 være visnet, anbringes længere nede udenfor Blomsten, og Støv- knapperne indtage Arrets tidligere Plads. Ligeledes indtage Ar- rene Støvknappernes Pladser i den proterandriske Anoda [441] og hos Valeriana (442]. Proterandriske ere f. Ex. Compositæ, Campanulaceæ, Skjærm- planterne (Vmbelliferæ), de fleste Arter af Dueurt (Epilobium), Katost (Malva), og andre Malvaceer som Anoda hastata [441], Storkenæb (Ge- ranium) o. a. Pro terogyne: Aristolochia Clematitis, Vejbred (Plan- tago), Scrophularia nodosa [443), Juncacece, flere Gramineæ og Cyperaceæ og i det Hele mange Vindbestøvere, Sparganium, Parietaria [436]. Proterandri er hyppigere end Proterogyni. I visse Slægter, hvor der er baade storblomstrede og smaablomstrede Arter (f. Ex. Geranium, JMalva, Epilobium, Veronica osv.) viser det sig, at de storblomstrede gjennemgaaende ere mere eller mindre stærkt di- kogame Insekt- blomster , de smaablomstrede homogame Selv- bestøvere. De klimatiske Om- givelser indvirke ikke lidet paa Uddannelsen af Diko- eller Ho- mogami. 449. Hetero- Fig. 443. Proterogyni (Scrophularia nodosa); forst. A, Blomsten i Hun-Stadiet; Arret g rager frem af Svælget; s, er det bageste, golde Støvblad. B, samme gjennem- skaaren, hvorved Støvbladenes nedbøjede Leje sees; d, Nek- tariet. C, Blomsten i Han-Stadiet; Griflens Spids er nu bøjet nedad, og den Stilling, som Arret indtog tidligere, indtages nu af de 4 Støvknapper. (Å. Gray). styli er et andet Forhold, der begunstiger Fremmedbestøvning. Herved forstaaes det Bygningsforhold, at en og samme Art har mere end een Slags Blom- ster, som sidde paa forskjellige Exemplarer, men blomstre samtidigt, og Forskj ellighederne bero bl. a. paa en fors kj el lig Længde af Griflen (hvoraf Navnet: ttego^, forskjellig, og Griffel), men parallelt hermed gaa Forskjelligheder i Støvdragernes Længde, Støvkornenes og Arpapillernes Størrelse, Kronens Form in. m. Heterostyli forekommer kun i et ringe Antal Familier, navn- lig: Primulaceæ, Bubiaceæ, Oxalidaceæ. Hyppigst er T vef ormet-