Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 53. Bestøvningen.
549
være visnet, anbringes længere nede udenfor Blomsten, og Støv-
knapperne indtage Arrets tidligere Plads. Ligeledes indtage Ar-
rene Støvknappernes Pladser i den proterandriske Anoda [441] og
hos Valeriana (442].
Proterandriske ere f. Ex. Compositæ, Campanulaceæ, Skjærm-
planterne (Vmbelliferæ), de fleste Arter af Dueurt (Epilobium), Katost
(Malva), og andre Malvaceer som Anoda hastata [441], Storkenæb (Ge-
ranium) o. a. Pro terogyne: Aristolochia Clematitis, Vejbred (Plan-
tago), Scrophularia nodosa [443), Juncacece, flere Gramineæ og Cyperaceæ
og i det Hele mange Vindbestøvere, Sparganium, Parietaria [436].
Proterandri er hyppigere end Proterogyni. I visse Slægter,
hvor der er baade storblomstrede og smaablomstrede Arter (f. Ex.
Geranium, JMalva, Epilobium, Veronica osv.) viser det sig, at de
storblomstrede
gjennemgaaende
ere mere eller
mindre stærkt di-
kogame Insekt-
blomster , de
smaablomstrede
homogame Selv-
bestøvere. De
klimatiske Om-
givelser indvirke
ikke lidet paa
Uddannelsen af
Diko- eller Ho-
mogami.
449. Hetero-
Fig. 443. Proterogyni (Scrophularia nodosa); forst. A,
Blomsten i Hun-Stadiet; Arret g rager frem af Svælget;
s, er det bageste, golde Støvblad. B, samme gjennem-
skaaren, hvorved Støvbladenes nedbøjede Leje sees; d, Nek-
tariet. C, Blomsten i Han-Stadiet; Griflens Spids er nu
bøjet nedad, og den Stilling, som Arret indtog tidligere,
indtages nu af de 4 Støvknapper. (Å. Gray).
styli er et andet
Forhold, der begunstiger Fremmedbestøvning. Herved forstaaes det
Bygningsforhold, at en og samme Art har mere end een Slags Blom-
ster, som sidde paa forskjellige Exemplarer, men blomstre samtidigt,
og Forskj ellighederne bero bl. a. paa en fors kj el lig Længde
af Griflen (hvoraf Navnet: ttego^, forskjellig, og Griffel),
men parallelt hermed gaa Forskjelligheder i Støvdragernes Længde,
Støvkornenes og Arpapillernes Størrelse, Kronens Form in. m.
Heterostyli forekommer kun i et ringe Antal Familier, navn-
lig: Primulaceæ, Bubiaceæ, Oxalidaceæ. Hyppigst er T vef ormet-