Den Almindelige Botanik

550 Kap. 53. Bestøvningen. hed (Dimorfi): Arten har to Slags Blomster; den ene Blomst er langgriflet, d. e. har en lang Griffel, men korte Støvdragere [444a, Primula], den anden kortgriflet, d. e. har en kort Griffel og lange Støvdragere [444 b], og Længdeforholdene mellem de to Blomsters Dele ere saadanne, at Arret i den langgriflede findes i samme Højde i Blomsten som Støvknapperne i den kort- griflede, og omvendt; derved opnaaes, at Insektets Krop (Suge- snabe] eller andre Dele) i den langgriflede bestryges med Støv paa netop det samme Sted, der kommer i Berøring med den kort- 445 Fig. 444. Lang- og kortgriflet Blomst af Primula i Længdesnit. Fig.445. Lythrum Salicarias 3 Slags Blomster. Den ene Side af Biosteret er bortskaaren paa alle tre Blomster: A, er langgriflet, B, mellemgriflet, C, kort- griflet Ved Pilene og de punkterede Linier angives de bedst virkende Bestøvnings- maader (Darwin). grifledes Ar, og omvendt; en Fremmedbestøvning bliver altsaa let Følgen. Tveformede Blomsters Kroner have, naar de ere sam- bladede, sædvanlig noget forskjellig Form, fordi Røret er videst der, hvor Støvdragerne sidde fæstede [444]. Endvidere ere Støv- kornene i de lange Støvdragere og Arpapillerne paa de lange Griflers Ar større end de korte Støvdrageres og korte Griflers tilsvarende Dele. Ved de af Darwin anstillede Forsøg har det ogsaa vist sig, at Bestøvning mellem en langgriflet og en kortgriflet Blomst (»le- gitim« Bestøvning) giver bedre Resultater end Bestøvning af en