Den Almindelige Botanik

Kap. 53. Bestøvningen. 551 Blomsts Ar med den samme Forms Støv (»illegitim«, eller »ulov- lig« Bestøvning). Exempler paa tveformet Heterostyli: Primula élatior o. a. Arter [444], Hottonia, Pulmonaria officinalis, Menyanthes trifoliata, Polygonum Fagopyrum (Syst. Botan. Fig. 356), nogle Arter af Linum. Trefor mede (trimorfe) Blomster findes f. Ex. hos Kattehale (Lythrum Salicaria). Hos den 1 anggriflede Form har Griflen størst Længde.; i een Etage under Arret findes Støvknapperne af den ene Halvpart (6), og en Etage dybere findes Resten af Støvdragerne {445 A]; i den kortg ri flede har Griflen mindst Længde, og over den findes to Etager af Støvknapper (C); i den mellem- grif le de staaer Griflen i Længde midt imellem de to Støvblad- kranse (B). Mange Oxdlis-Arter (men ikke de 3 indenlandske) liave treformede Blomster. — I treformede Blomster ere 18 for- skjellige Bestøvninger mulige, idet hvert Ar kan bestøves med 6 forskjellige Slags Støvknapper; Resultatet af de udførte Bestøvnings- forsøg er følgende: frugtbringende er Samvirken mellem Ar og Støvknapper, der befinde sig i samme Højde (»legitim« Bestøvning); alle andre Bestøvninger ere ufrugtbare eller meget mindre frugtbare. 450. Herkogami. Herkogame kaldes (efter Axells Forslag) Blomster, hvis Bygningsforhold ere saaledes, at Selvbestøvning er forhindret eller dog vanskeliggjort (égxotf, Gjærde, Værn). — Føl- gende Exempler kunne nævnes: Ficus Carica maa bestøves af en Galhveps (Cynips psenes). Der er to Slags Træer, det ene med Figener som kun indeholde Hun- blomster, hvis Grifler ere saa lange, at Hvepsene ikke kunne komme til at lægge Æg i Frugtknuderne, det andet med Figener, der foroven have Hanblomster, forneden Hunblomster med saa korte Grifler;, at Hvepsene kunne lægge Æg i Frugtknuderne, som derved blive til Galler; der sættes derfor ingen Frugter paa disse Træer, som biologisk maa betegnes som hanlige. Allerede i Oldtiden skjælnede man mellem disse to Slags Træer, kaldte dem henholdsvis „tamme Figentræer“ og „Gede- figentræer“ (Caprvficiis), og man havde lært, at Figenerne af det sidste skulde hænges op paa det første (Kaprifikation), for at man skulde faa Frugt af dette. Nu vide vi, at Hvepsen, efter at have lagt Æg i Gapri- ficustræets Figener, flyver ud af disse og fører Støvet fra deres Han- blomster over til Hunblomsterne i de første og udfører Bestøvningen. Særligt interessante paa Grund af den overordentlige Variation i deres Bygning og deres ofte mærkværdige Tilpassethed til Insekt- bestøvning ere Orkideerne; deres Støvmasser ere saa tunge [Fig. S. 518], at de nødvendigvis maa transporteres af Insekter, og hos mange