Den Almindelige Botanik

552 Kap. 53. Bestøvningen. af dem ere Støvmasserne anbragte saaledes, at Støvet af en Blomst kun med stor Vanskelighed kan komme ned paa sammes Ar. Lignende „ Pollinier “ have Asklepiadeerne [Fig. S. 518], for hvilke Insektbestøvning derfor ogsaa i mange Tilfælde er en Nødvendighed. Baade hos Orki- deer og Asklepiadeer ere Pollinierne fæstede til klæbrige Legemer, der hæfte dem ved Insektets Krop (nærmere med Figg. i Syst. Bot. S. 300). Hos /SWwia-Slægten er der kun to Støvdragere; disses Knapbaand ere trukne langt ud og befæstede paa tværs af Traaden; i den ene Ende af hvert Knapbaand sidder en (halv) Støvknap, den anden er bredt ud til et fladt, goldt Parti; Stillingen af Delene er saaledes, at Støvknappen ved et Insektbesøg slaaer ned paa Ryggen af Insektet og dér afsætter Støv, som Insektet kan afsætte paa Arret i en anden Blomst, me- dens Selvbestøvning er vanskelig (Syst. Bot. Fig. 498). Mimulus har to bladagtige Ar, der lukke for Svælget; et tilflyvende Insekt, der vil søge Honning, kan ikke undgaa at røre ved Arrene og afsætte mulig med- bragt Støv paa dem; men de ere følsomme for og lukke sig ved Berø- ring, hvorpaa Indgangen til Blomsten er aaben; Insektet overpudres nu med Støv af samme Blomst, men dette kan ikke anbringes paa det nu lukkede Ar. Hos Iris sidde Støvknapperne under de bladagtige Griffel- grene, aabnende sig udad; Støv vil næppe uden ved Insekter (Humier) kunne blive anbragt paa det ovenover liggende lille Ar. En Mængde andre Tilfælde kjendes, i hvilke stræng Herkogami vel ikke findes, men hvor der er truffet saa tydelige Anordninger til Fremme af Insektbestøvning, at der ingen Tvivl lades tilbage om den rette Forstaaelse. Exempelvis kan henvises til Berberis og Centaurea, hvis Støvtraade ved Berøring udføre pludselige Bevægelser, der hver paa sin Vis hjælpe til at afsætte Støv paa Insektet [Figg. S. 461]; de Ærte- blomstrede, hvis Støvknapper ere indesluttede af Baaclen, som maa trykkes ned af et tungt Insekts (f. Ex. en Humles) Legeme, for at Støvet kan frigjøres. Twcea-Blomsterne i Nordamerika ere indrettede til Bestøvning ved Møl. 451. Enkjønnetlied maa opfattes som et meget vigtigt og ofte anvendt Middel til at undgaa Selvbestøvning og- Befrugt- ning af Ægcellen ved en saa nær beslægtet hanlig Celle som Støvkornet af samme Blomst. En kj ormede Blomster omtaltes S. 521. Findes Han- og Hunblomster paa samme Plante, kaldes denne en bo (monøcisk*), f. Ex. Bøg, Hassel, Majs; findes de paa forskjellige Planter, kaldes Arten tvebo (diøcisk*), f. Ex. Urtica dioica. Hos den tvebo Plante maa Kjønscellerne være mindre nær beslægtede end hos den enbo. Polygame kaldes de Arter, der have baacle Han-, Hun- og Tvekjønsblomster enten paa samme eller paa forskjellige Individer, f. Ex. Ask, Silene acaulis o. a. Findes de tre forskjellige Slags *) udvo$, en; dobbelt; oZxog. Hus.