Den Almindelige Botanik

Kap. 53. Bestøvningen. 553 Blomster paa hver sin Plante, kaldes dette triøcisk Polygami; Fragaria vesca er triøcisk, idet der findes nogle Planter med (store) Hanblomster, andre med (smaa) Hunblomster og atter andre med. (mellemstore) Tvekjønsblomster. Ligeledes er Vin- ranken triøcisk. Med monøcisk Polygami betegnes, at alle tre Slags Blomster sidde paa samme Plante. Følgende andre Kom- binationer forefindes. Gynodiøcisk kaldes den Art, der har V (o: Tvekjøns- blomster) paa nogle Planter, 9 (o: Hunblomster) paa andre. — Mange Læbeblomstrede, saasom: Thymus Serpyllum, Origanwn vulgare, Prunella valgavis, endvidere Echium vulgare, Plantage lanceolata. 9 ere oftest mindre end $; der kan vel findes Støvdragere i dem, men de ere ufuldkomne og indeholde intet Støv. — Grynonionøcisk© Planter have V og $ paa samme Plante (Atriplex-Arter, Kurvblomstrede af Gruppen Radiatæ (f. Ex. Bellis, Chrysanthemum, Asier), Parie- taria osv.). A ndromonøciske Arter have V og c? paa samme Plante, f. Ex. Arter af Galium, Veratrum, Umbelliferæ (de sidst i Skjærmen dannede Blomster ere undertiden d) osv.; androdiøciske der- imod 9 og tf paa forskjellige Individer (Diospyros virginica). Som Agamonøci har man betegnet det Forhold, at samme Plante (Blomsterstand) har golde og V (Viburnum Opulus'). 452. I Slutningen af forrige Aarhundrede gjorde Sprengel, cler var Rektor i Spandau, en Række fortrinlige Iagttagelser over Blomster- bestøvningen og over Betydningen af Blomsternes forskjellige Dele i Be- støvningens Tjeneste. Han offentliggjorde dem 1793 i en Bog: „Das entcleckte Geheimniss der Natur im Baue und der Befruchtung cler Blumen“. Men i henved 70 Aar blev dette mesterlige Værk omtrent fuld- stændig upaaagtet og glemt. Først 1862 vaktes Opmærksomheden for det og i det Hele for de mangfoldige, højst interessante Vexelforhold mellem Blomsternes og Insekternes Bygning og deres Afhængighed af hverandre, nemlig ved Darwins Undersøgelser over Orkideernes Bestøv- ning. Siden den Tid er denne Mark for Undersøgelse bleven betraadt af en Mængde Botanikere, blandt hvilke bør fremhæves: Italieneren Del- pino, Tyskerne Herm. Muller og Hildebrand, Svenskeren Axell, Østerrigeren Kerner, Belgieren Mac Le od osv. Kap. 54. Befrugtningen. 453. Er Støvkornet overført paa Arret, saa trænger Inder- hinden ud gjenneni Spireporerne i Yderliinden og voxer ud til en