Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 53. Bestøvningen.
553
Blomster paa hver sin Plante, kaldes dette triøcisk Polygami;
Fragaria vesca er triøcisk, idet der findes nogle Planter med
(store) Hanblomster, andre med (smaa) Hunblomster og atter
andre med. (mellemstore) Tvekjønsblomster. Ligeledes er Vin-
ranken triøcisk. Med monøcisk Polygami betegnes, at alle tre
Slags Blomster sidde paa samme Plante. Følgende andre Kom-
binationer forefindes.
Gynodiøcisk kaldes den Art, der har V (o: Tvekjøns-
blomster) paa nogle Planter, 9 (o: Hunblomster) paa andre. —
Mange Læbeblomstrede, saasom: Thymus Serpyllum, Origanwn vulgare,
Prunella valgavis, endvidere Echium vulgare, Plantage lanceolata. 9 ere
oftest mindre end $; der kan vel findes Støvdragere i dem, men de ere
ufuldkomne og indeholde intet Støv. — Grynonionøcisk© Planter
have V og $ paa samme Plante (Atriplex-Arter, Kurvblomstrede
af Gruppen Radiatæ (f. Ex. Bellis, Chrysanthemum, Asier), Parie-
taria osv.).
A ndromonøciske Arter have V og c? paa samme Plante,
f. Ex. Arter af Galium, Veratrum, Umbelliferæ (de sidst i Skjærmen
dannede Blomster ere undertiden d) osv.; androdiøciske der-
imod 9 og tf paa forskjellige Individer (Diospyros virginica).
Som Agamonøci har man betegnet det Forhold, at samme
Plante (Blomsterstand) har golde og V (Viburnum Opulus').
452. I Slutningen af forrige Aarhundrede gjorde Sprengel,
cler var Rektor i Spandau, en Række fortrinlige Iagttagelser over Blomster-
bestøvningen og over Betydningen af Blomsternes forskjellige Dele i Be-
støvningens Tjeneste. Han offentliggjorde dem 1793 i en Bog: „Das
entcleckte Geheimniss der Natur im Baue und der Befruchtung cler
Blumen“. Men i henved 70 Aar blev dette mesterlige Værk omtrent fuld-
stændig upaaagtet og glemt. Først 1862 vaktes Opmærksomheden for
det og i det Hele for de mangfoldige, højst interessante Vexelforhold
mellem Blomsternes og Insekternes Bygning og deres Afhængighed af
hverandre, nemlig ved Darwins Undersøgelser over Orkideernes Bestøv-
ning. Siden den Tid er denne Mark for Undersøgelse bleven betraadt
af en Mængde Botanikere, blandt hvilke bør fremhæves: Italieneren Del-
pino, Tyskerne Herm. Muller og Hildebrand, Svenskeren Axell,
Østerrigeren Kerner, Belgieren Mac Le od osv.
Kap. 54. Befrugtningen.
453. Er Støvkornet overført paa Arret, saa trænger Inder-
hinden ud gjenneni Spireporerne i Yderliinden og voxer ud til en