Den Almindelige Botanik

Kap. 54. Befrugtningen. 555 til det Øvrige af Ægget, i hvilket senere det modne Frøs Løs- rivelse fra den finder Sted, kaldes Navlen (hilum). Forskj ellige Ægformer. Ligger Kjærnen i ret For- længelse af Ægstrængen, og Ægmunden lige i den modsatte Ende af Navlen, er Ægget ret (orthotropt, atropt) f. Ex. Polygonaceæ, de fleste Nøgenfrøede [446 A]; ligger Navlen og Ægmunden ved Siden af hinanden og Kjærnefoden i den modsatte Ende, idet Kjærne og Hindør fremdeles ©ro rotte (ikke krunnnode), kaldes Ægget omvendt (anatropt; Fig. 446 B); den Side af Yderhinden (eller af Hinden, naar den kun er een), som ligger op til Strængen, er da svagt eller ikke udviklet; det seer ud, som om Ægget var vendt om og' med. sin ons Sids voxet fast til Stræiigon. Dgihig Form af Æg er den almindeligste. — En 3die, sjældnere Form er: det k r u m m e (kam- pylotrope, kampto- trope) Æg, hvis Kjær- ner og Hinder ere krummede, saa at Æg- mund, Kjærnefod og Navle komme til at ligge i hverandres Nærhed [446 C]. Æggets Stilling Fig. 446. Forskjelligc Former af Æg. A er et ret Æg, B et omvendt, C et krummet, k, er Kjærnen; s, Kimsækken; ch, Kjærnefoden. y og i, Yder- og Inderhinden; den punkterede Linie n be- tegner Stedet, hvor Navlen vil danne sig, naar Frøet løsner sig fra Frøstrængen. i Frugtknuden betegnes: opret, hængende, vandret, eftersom det fra sin Plads paa Ægstolen er rettet opad [414, S. 523], nedad eller lige ud [Fig. S.523]; Mellemformer ere: opstigende og nedstigende. — Epitropt, apotropt og pleurotropt kaldes (efter J. Agardh) et omvendt eller krumt Æg, der under sin Udvikling krummer sig hen mod henholdsvis Frugtknudens Spids, Grund eller Side. 455. Æggenes Udvikling blev ovenfor (S. 477) fulgt lige til Dannelsen af Kimsækken. Derefter gaaer Udviklingen, der ni aa sammenlignes med Spiringen af Makrosporen og Dan- nelsen af Forkimen lios de højere Sporeplanter, videre. Nøgen- og Dækfrøede forholde sig væsentlig forskj ellige. — Hos de første danner sig en »Frøhvide« (7^ Karkryptogamernes Forkim), i hvilken der foroven opstaaer et til flere, stærkt reducerede, men dog fuld- stændig typiske Arkegonier, hvis Ægceller befrugtes af Støvrørenes Celler. — Hos Dækfrøede er Udviklingen følgende. Kimsækkens