Den Almindelige Botanik

556 Kap. 54. Befrugtningen. Cellekjærne deler sig gjentagne Gange (2 X 2 X 2), saa at der i hver af dens Ender kommer til at ligge en Gruppe af 4 Cellekjærner. En Cellekjærne af den øvre Gruppe forener sig derpaa med en af den nedre til een midt i Kimsækken liggende Kjærne, Centralkjærnen [447 c, 448]. De 3 Cellekjærner, som forblive i den ovre, mod Ægmunden vendende Ende, omgive sig med Protoplasma og danne 3 nøgne Celler, af hvilke den ene er Ægcellen, de to andre kaldes Fig. 448. Kimsæk af Carex præcox, efter at Centralkjærnen, c, er dannet ved Sammensmæltning al' de to »Polkjærner«. syn, Synergidecellerne; kb, Ægcellen; ant, Antipodecellerne (Fischer), Fig. 449. Myosurus minimus. A, Kimsækken før Befrugtningen; foroven Æg- cellen og Synergiderne, forneden Antipodecellerne, i Midten Centralkjærnen. B, Kimsækken efter Befrugtningen; Ægcellen udvikler sig til Kim, og Centralkjærnen er i Deling (Strasburger). Fig. 450. Skematisk Længdesnit gjennem et omvendt Æg kort efter Befrugt- ningen. a, ydre Hinde, i—i, indre, f, Frøstrængen, k, Kjærnen. S, Kimsækken, i hvilken Frøhvidedannelsen begynder; i dens ene Ende ligger den endnu ganske lille, af faa Celler dannede Kim, E. P, er Stovrøret, som gjennem Kimmunden n er trængt ned til Kimsækken. Synergidecellerne*); de 3 Cellekjærner i den nedre Ende danne paa lignende Maade 3 andre Celler, Antipodecellerne [448 ant, 449], der niaa betragtes som vegetative Celler i denne rudimentære Forkim og senere i Almindelighed gaa tilgrunde. 456. Befrugtningen er skildret S. 150 ff. En af dens første synlige Følger er, at Ægcellen omgiver sig med. en Væg og begynder tfwepyog (<fvv, med, og eoyov, Arbejde), Medarbejder.