Den Almindelige Botanik

Register og Forklaring over terminologiske Udtryk. 581 trubbig) en Spids, der er begrænset af en ret eller stump Vinkel. — Buenervet (bueribbet; curvinervius; enkelnervig, bågnervig), 65. — Bugsøm 518. Bugkanal- celle 492. Bulbil 480. Busk 83, 98. Bygningsstoffer 155. Bæger (calyx; blom- foder) 510. Bægerblad (sepalum) 42, 73, 510. Bælg (legumen; balja) 560. Bælg- kapsel (folliculus; baljkapsel) 560. Bær 565. Bærestærk 258. Bøjning (Notation) 439. Bøjningsstærk 70, 258. Børste, et stivt, spidst Haar, 130, 243. Børste- formet 67, 407. C se ogsaa K. Calcium 155, 335. Carotin 181. Caspary’ske Pletter 285, 288, 464. Cauliculus — Kimstængel. Celle 2, 134. Celleafsnøring 143, 147. Celle- dannelse 143; fri Celledannelse 148. Celledeling 143; progressiv Celledeling 146. Cellefusion 214, 271. Celleindhold 135. Cellekjærne (nucleus cellulæ) 3, 135. 139. Celle-Mellemgange og -Mellemrum = Intercellulær-Rum 215. Celleplade 145. Cellesaft 135, 136. Cellesamfund 135. Celleslim — Protoplasma. Celle- stat 9. Cellestof 156. Cellevæg 2, 6, 135, 142, 191, 353, 463. Cellevæv 9, 209. Cellulose (Cellestof) 142,156,195. Cellulosegjæring 396. Centralcelle 492. Central- cylinder (Rodens) 229, 283, 286, 288. Centrosom (Pollegeme) 141. Centrifugal = midtpunktflyende eller nedstigende 254. Centripetal = midtpunktsøgende ell. opstigende 254. Chalaza = Kjærnefod (groddfläck) 554. — Cilier (ciliæ) bruges i Almindelighed i Betydningen Randhaar (som ere stillede i Randen af et fladt Le- geme eller paa en Kant), men ogsaa om fine Forlængelser af Protoplasmakroppens Hudlag, 138, 471. — Cinchonin 162. Cirkulationsbevægelser 138. Citronolie 158. Citronsyre 157. Citronsur Kalk 168. Collum — Rodhals. Connectivum — Stov- knapbaand (knappband). Corolla —- Krone (blomkrona). Cotyledon = Kimblad (hjärtblad) 18. Cyklisk, hvad der er stillet i en Kreds (Cyclus, xr'xÅoc) 16, 64. Cyklus 44. Cymøs Blomsterstand 534. Cystokarpium 491. Cystolith 193, 200. Dagstilling 448, 469. Dannelsesvæv 221, 481. Daturin 162. Dédoublement, dé- doubleret, Fordobling, fordoblet 514. Delelighed 480. Delfriigt (mericarpium) 564. De- lingsvæv (meristematisk Væv) 210, 222, 235. Delphinin 162. Delt ell. snitdelt (sectus, partitiis) 68, 513. Dermatogen 228, 236, 287, 288. Destruktionsprocesser se Ned- brydning. Dextrin 156. Diagram 527. Diark 287. Diastase 161, 162. Diaster 145. Dicyklisk 85. Diffusion 186. Digitalin 160. Diklin — enkjønnet 521. Di- kogami 547. Dikotomi, Gaffelgrening (8i%a, tvedelt; réuva, skærer) 59. Dikotyle- don, tokimbladet, af 81$, to Gange, aotvaijScov, Kimblad, 19. Dimorf — tveformet 549. Diplostemoni (Dobbelthannethed) 526. Disaccharider 156. Discus 543. Di- spireni 145. Divergensvinkel 42. Divergent Udvikling 72. Diøci, diøcisk 252. Dobbelt Bloster 510. Dobbelthannet 526; Dobbeltnøgle 145; Dobbeltstjærne 145. — Dobbelt-takket, -Higet, -delt, -sammensat o. 1. kaldes en Plantedel (Blad osv.), hvis Takker, Flige, Afsnit osv. atter ere takkede, fligede, delte osv. — Dorsiven- tral 45 ff., 64, 299. Draabedannelse (Guttation) 415. Dragstærk 258. Druesukker 167, 186. Bruser 168. Drypspids 75. Dugget (pruinosus; daggig), »Dug« 242. — Dunhaaret (pubescens) kaldes en Plantedel, der er beklædt med korte og biode, ikke meget tæt siddende Haar. — Dusk (thyrsus) er en klase- ell. topformet Blomsterstand med korte, opadrettede, til Axen tiltrykte Grene (Phleum, Psamma). — Dyvelsdræk 158, 219. Dvale 360. Dværggren (brachyblastus) 40, 41, 99. Dæk- blad (bractea; skärmblad) = Højblad 530. Dækhaar 83, 243, 408.