Den Almindelige Botanik

582 Register og Forklaring over terminologiske Udtryk. Eddikesyre 186, 395. Eftervirkning 435, 464. Ektoparasit 375. Ektotrofisk 383. Elaioplaster 182. — Ellipsoidisk (ellipsoideus), et Legeme, hvis Tværsnit er en Ellipse. — Elliptisk (ellipticus) kaldes et fladt Legeme, der omtrent er dobbelt saa langt som bredt, bredest paa Midten og ens tilspidset i begge Ender; Randen danner en Bue. — Embryonalt Væv 232, 237. Emergens 83. Emulsin 355. En- aarig Plante (pi. annua) annuel = monocyclisk, ø, 84, 85. Enaxetllö. Enbo (monoi- cus) 552. Endeknop 52, 89 — Endestillet (terminalis) er et Organ, som staaer paa Spidsen af et andet; modsat sidestillet (lateralis), 38, 64. — Endodermis 232, 253, 285, 288, 345. Endogen 16, 55, 281. Endoparasit 375. Endosmose se Osmose. En- dosperm 557. Endosporer, Endosporium 473, 474. Endothecium 233. Endo- trofisk 384. Energide 135. Enfodsaxe — Monopodium 59. Enkelt Blad (folium simplex), modsat et sammensat 68. — Enkeltfrugt kaldes den Frugt, der udvikles af en Blomst med een Frugtknude; den kan være dannet af een eller flere Frugt- blade. Modsat Flerfoldsfrugt. [Se ogsaa Spaltefrugt]. — Enkjønnet = særkjønnet (diclinus; enkönad, skildkönad) 521. Ensløbende (homodrom) 44. Enssporet (iso- spor; 476. Ensymmetrisk 49, 520. Entomofil 540. Enzymer 161. Epharmoni 132. Epiblast 25. Epidermis, Overhud (a'jrt. paa; Sépua, Hud) 238. Epifyt, epi- fytisk 46, 108, 246, 345; Epifytoid 380. Epigynisk, oversædig (siri, paa; ywrn Kvinde) 524. Epigæisk 19, 20. Epikotyl, modsat den hypokotyle Stængel 32. Epinasti 308, 436. Epithelceller 219, 221. Epithem 252, 301. Epitrop 555. Ernæring 5, 313. Ernæringsskud 74. Erythrofil 152; Erythrofyl 166. Etiolement, etioleret, Etiolin 43G. Eucyklisk (Blomst) 525. Euphorbium 159. Exine 51G. Exkretbeholdere 211. Exodermis 284, 286, 288. Exogén 1G, 32, 39, 52, 55, 231. Exosporium 474. Faktorer, ydre, 495. Fakultativ (Parasit osv.) 366, 381, 388. Farvelegeme 142, 222. Farvestoffer 160. Fedtstoffer 157, 169, 242, 351, 359. Fejlslagning 527, 557. Felloderm 256. Fellogén 254. Felloid 257. Fermentceller 356; Fermenter 161, 162, 339; levende Fermenter = Bakterier, Gjærsvampe o. a. 160, 177, 374. Fi- brovasalstræng = Karstræng 289. Fibrøse Celler 475. — Filt (tomentum; filtet, tomentosus) er en tæt, kort og blød Beklædning af i hverandre indviklede Haar, som skjuler Plantedelens Overflade og giver den et graaligt Udseende, 243. — Fingret (digitatus) kaldes et haandnervet, sammensat Blad, 68. — Finnet (pinna- tus; parbladigt) kaldes et fjernervet, sammensat Blad, hvis Smaablade altsaa sidde tydelig adskilte fra hverandre paa Siderne af en fælles Ax.e (Midtribben); ulige- finnet, naar det ender med et Smaablad, ligefinnet, naar Smaabladenes Antal er lige, 46, 68. — Fjerdelt (pinnatisectus; pardeladt), et fjernervet, delt Blad 68. Fjeriliget (pinnatifidus; parklufvet), et fjernervet, fliget Blad 68. Fjerlappet (pin- nalilobus), et fjernervet, lappet Blad 68. Fjernervet (penninervius, fjädernervig) 66. — Fladkravet (hypocraterimorph; trattlik), et sambladet Bloster, hvis Krave staaer omtrent vinkelret udfra det lange, valseformede Rør, 513. — Fladskud 105. Fleraarig Plante (pi. perennis) 84, 86. Fleraxet Plante 116. Flerbo se polygam 552. Flerfoldfrugt 520. Flerformet Blomst 551. Flersymmetrisk 528. — Fliget (laciniatus) kaldes et Blad, som er indskaaret til hen imod Midten, især naar dets Flige (laciniæ) ere smalle og spidse (fjeriliget, haandfliget) 67, 68, 513. — Floéin — Sivæv 275, 289. — Flueblomst, en Blomst, der bestøves af Fluer, 543. — Fluor 336. Flydeblad 47, 107, 251. Flyvehaar 243, 573. — Fløjelshaaret er en Plantedel, der er besat med korte, tætte, bløde Haar, at føle paa som Fløjel. —