Den Almindelige Botanik

Register og Forklaring over terminologiske Udtryk. 583 Fodnervet (pedinervius) kaldes et Blad, fra Grunden af hvis Plade der udgaaer en {fjerformet forgrenet) Midtnerve og to stærkere Sidenerver, hvilke sidste nedadtil udsende hver en kraftig Nerve, hvilken Forgrening fortsættes fra disse (f. Ex. Helle- borus, Asaruni, Tussilago Farfara); fodiliget, fodlappet, foddelt Blad, efter Indskæ- ringernes Dybde. — Foldet (plicatus) 80,120; foldede Kimblade, Frøhvide 571; uregel- mæssigt foldet (Bladleje), corrugatus, 80. — Forblad (bracteola; förblad) 62, 530. For- dampning 74, 78, 119, 248, 401. Forgrening 59. Forkalkning 200. Forkim 50, 340, 474. Forkisling 200. Forkortning 70, 75, 198, 241. Forkortning, Rodens, 32, 464. Formering 5, 470, 480. Formuldning 397. Forplantning 74, 483. For- raadneJse 385, 397. Forraadsnæringssystemet 211; Forraadsorganer 353; For- raadsstoffer (Reservest.) 155; Forraadsvæv 353. Forskydning 61. Forslimning 199, 241. Fortykningslag (i Cellen) 194. Forvedning 75, 98, 197. Foryngelse 149; Foryngelsesknop 37. Fosfor 155, 334; Fosforsyre 140, 162, 337, 352. foto- metrisk, se Bevægelser (belysningsregulerende). Fototaxi447; Fototonus 470; Foto- tropi 444. Fragmentering (af Cellekjærnen) 145. Frangulin 160. Fremmedbestøv- ning 545. Frugt (fructus) 558; Frugtblad (carpellum, carpophyllum; fruktblad) 73, 509, 518; Frugtblomst = Hunblomst 521; Frugtbund = Blomsterbund (blom- botten) 522; Frugtgren 102; Frugtknude (ovarium, germen; fruktämne) 518; Frugt- stand 567. — Frynset (fimbriatus) kaldes Randen af en Plantedel, som bærer meget lange, fine, spidst tilløbende, bugtede Trævler eller Tænder. — Frø 353, 518, 567; Frøanlæg = Æg (ovulum; ägg, fröknopp, fröämne); Frøblad. = Kimblad (cotyledon); Frøgjemme = Frøhus 558; Frøhale kaldes den fjerformet udviklede, vedblivende Griffel hos Pulsatilla, Clematis, Geum, Dryas. — Frøhvide (albumen) 19, 353, 474, 493, 555, 557, 571; Frøkappe (arillus; fröhylle) 562; Frøskal 18, 557, 568; Frøspredning 571; Frøstol (placenta; fröfäste).seÆgstol 519; Frøstræng (funiculus) 554; Frøuld 573. Fuglelim 380. Fukosan 171. — Fuldstændig kaldes en Blomst, som har baade Bæger, Krone, Støvblade og Frugtblade; ufuldstændig, naar en af disse Dele mangler. — Fungoid (Snylter) 377. Funiculus, Æg eller Frøstræng 554. Fyldceller 258. Fyldte Blomster 529. Fyllodier 64, 69, 109. Fyllokladier 140; Fyllom 131; Fyllotaxi — Bladstillingslære 41, 51. Fylogenese 110, 133, 506.— Fysiologi, Plante- (rav'dtg, Natur; Åoyo$, Lære): Læren om Plan- ternes Livsyttringer; i snævrere Forstand særligt de kemiske og fysiske Kræfters Forhold i og til Planterne (sml. Biologi). — Fyton, Fytonlære 40. Følgeceller 276, 289, 306. Følsomhed 459, 466, 469. Gaffelgrene t55, 59, 231; uægte G. 60. Galaktin 156. Galbanum 219. Galler 436. Gallussyre 159. Galmejeplanter 336. Galvanotropi 458. Galæbler 159. Gameter 484. — Gamopetal, helkronet (yduo^, Ægteskab; petalum, rrsraÅov, Kronblad); Ga- mosepal, med sambladet Bæger (sepalum, Bægerblad). — Garvestoffer 159, 165. Gelétlannelse 199. Generatio æquivoca (Selvdannelse) 6, 143. Generationsskifte 497. Geotaxi 454. Geotropi 29, 39, 122, 451. Gjennemgangsceller 285, 345. Gjennemluftningssystemet 211. — Gjennemvoxet Blad (fol. perfoUatum), et Blad, som med sin Plade slutter helt om Stænglen, saa at denne synes af være voxet op gjennem Bladet (f. Ex. Bupleurum rotundifolium). Gjennemvoxet Blomst 529, 557. — Gjæring 385, 391. Glasset (Frøhvide) 354. — Glat (giaber); en Plantedel, som mangler enhver Slags Beklædning af Haar; sammenlign jævn (lævis). — Gli- dende Væxt 426. Globoider 170. Glutamin 161. Gluten 356. Glykogen 48, 155, 171. Glykose 157; Glykosider 160. — Gnavet (erosus): en Bladrand, som er