Den Almindelige Botanik

584 Register og Forklaring over terminologiske Udtryk. ganske uregelmæssigt fint indskaaren i Takker og Tænder. — Gold Blomst (flos sterilis) 521. Granula 182; G.-hypothese 136; Granulose 176. Gren 10, 58. Gren- klattrer 124. Griffel (stylus; stift) 518. — Griffelstøtte (gynostemium; könpelare), det for Orkideerne ejendommelige, af sammenvoxen Støvtraad og Griffel bestaaende Organ. — Griffelpude 544. — Grubet (foveolatus) kaldes et Legeme, i hvilket smaa Fordybninger sidde tæt samlede ved hverandre (Blomsterlejet hos mange Kurvblomstrede o. A.; mange Frøskaller). — Grundblade (svensk: jordblade) kaldes de Løvblade, der sidde ved Grunden af Stænglen, især naar de ere særlig store og langstilkede og have andre Former end de højere stillede Løvblade. Ens- betydende med det uheldige Ord: Rodblade. — Grundparenkym 238. Grundribbet (basicostatus) — bueribbet. Grundskrue 44. Grundstillet Griffel 519. Grønceller 325, 346. Grønkorn 179. Grønvæv 238, 240, 254, 325, 409. Gryn 356. Gummi 78, 155, 166, 197, 242, 481. Gummigut 158, 219. Gummiharpix 158, 169, 219, 245. Guttaperka 159. Guttation (Draabedannelse) 415. Gymnosperm (nogenfrøet) 510. Gynøceum 520. Gynobasisk Griffel 519. Gynodiøcisk, gynomonøeisk 553. Haanddelt, haandfliget, haandlappet: et haandnervet Blad, der er indskaaret i forskjellig Dybde (se lappet, fliget, delt) med lige saa mange Indsnit, som der er Hovednerver, 67. — Haandnervet (palminervius) 65. Haar 15, 17, 75, 122, 130, 243. — Haaret (pilosus); enhver Plantedel, som bærer Haar. — Haarformet (ca- pillaceus); et langt og særdeles tyndt Legeme. — Hadrom 289. Halofyter (Salt- planter) 105. Halskanalcelle 492. Halvlianer 122. Halvparasit 375, 379; Halv- saprofyt 371. Halvskjærm (corymbus; svensk: qvast) 553. Hanblomst = Støv- blomst 521. Hapaxanthisk 85. Hapter (Hæfter) 116, 243. Harpix 78, 158, 169, 219, 242, 245, 481. Haustorium 376. Hedestiv 465. Heliotropi 29, 443. Helo- tisme 381. Helparaait 375; Helsaprofyt 370. — Helrandet (integerrimus) kaldes Randen af en Plantedel, naar den aldeles ingen Indskæringer har; anvendes mest om Blade, 67. — Helt (integer) kaldes et Blad, som ingen dybe Indskæringer har. — Hemicyklisk 525. Herkogami 551. Heterofylli 111, 122, 504. Heterospor (uens- sporet) 477. Heterostyli 549. — Histologi = Vævlære (zdrZov. Væv; Aoyog. Lære). — Hjuldannet Blad er et sammensat, stjærneribbet Blad. — Hjulformet (rotatus) kal- des et sambladet Bloster, Bæger eller Krone, hvis Rør næsten mangler og hvis Krave staaer lige ud til Siden (Myosotis, Solanum) 513. — Hjærtedannet (corda- tus; hjärtlik) kaldes et fladt Legeme, som ved Grunden har to afrundede Lapper, mellem hvilke der er en spids Indskæring; det bjærtedannede Blad løber spidst til henimod. Spidsen og er omtrent lige saa bredt som langt (Lind), 51, 66; om- vendt hjærtedannet er en Bladplade, hvis Stilk er befæstet til den spidse Ende, men som forøvrigt er formet som det hjærtedannede. — Hjærteformet (cordiformis; hjärtförmig), et tykt Organ, hvis Længdesnit er hjærtedannet. — Homodrom (ens- løbende) 44. Homogami 647. Homologe Dannelser 131, 508. Honninggjemme (Nektarium) 252, 257. Horizontalgeotropi 454. Hornprosenkym 280. Hoved (ca- pitulum; blomhufvud) 534 (undertiden anvendt ens med Kurv). — Hovedrod, en i et Rodsystem ved Størrelse og Stilling fremherskende Rod. Jvfr. Primrod. — Hud- lag (Protoplasmaets) 164, 186; Hudsystemet 211; Hudvæv 237, 283, 307, 408. — Humleblomst, en Bl., der bestøves af Humier, 542. — Humusplanter 383. Hun- blomst 521. Hvidkorn 142, 177, 182, 222. Hvileperioder 360 IT. Hvilesporer 361. Hybrid 502, 504. Hydrofyter se Vandplanter. Hydrotropi 453. Hyfe 201, 208; Hyfevæv 209. — Hylster (spatha), et ell. nogle faa, relativt store Højblade, som