Den Almindelige Botanik

Register og Forklaring over terminologiske Udtryk. 585 for Blomstringen omslutte en Blomsterstand eller sjældnere en enkelt Blomst (f. Ex. Araceer, Palmer, Narcissus, Galanthus, Allium), 553. — Hypertrofi 382. Hypobasal 234. Hypoderm 240. Hypofyse 235. Hypogyn, undersædig, 523. Hypo- gæisk 19, 21. Hypoklorin 181. Hypokotyl 18, 32. Hyponasti 308, 436. Højblad 61, 70, 72, 73, 510, 530. Hostved 307. — Høvldannet (runcinatus) kaldes et fjer- formet indskaaret (lappet, tliget, delt) Blad, hvis Flige ere rettede bagtil (Indsnit- tene pege opad mod Bladets Spids), 67. — Hæftehaar 83, 118, 243. Hæfter 116, 118, 243. Hæfterod 122. Hæfteskive 117, 124. Hæmningsdannelser 77. Idioblaster 214, 217. Ilt (svensk: syre) 155, 387, 429. Imbibition (se Ud- bulning) 183. Imbibitionstheori 183. Inderbark 232, 285, 306. Inderhinde, Støv- korns = Intine, 516. Indfoldet klaplagt Knopleje 81. Indrullet Bladleje (f. invo- lutuin) 80. Induktion af Dorsiventralitet 50. Initialcelle 227. Initialstræng (Pro- kambialstræng) 232, 288. Inkystering 2. Insektbestøvning 517, 540. Insektædende Planter 75, 246, 371. Integument = Æghinde 554. Intercellulær-Rum (Celle- Mellemrum) 207, 215, 255. -Substans 155. Interfascikulært Væxtlag 302. Inter- kalær Væxt 222, 427. Internodium = Stængelled 40. — Interpetiolære Axelblade; »stillede imellem Bladstilkene«, opstaaede ved Sammenvoxning af to til forskjel- lige Blade hørende Axelblade. — Intine, Indrehinden i Støvkornet, 516. Intra- fascikulært Væxtlag 291, 302. Intramolekylært Aandedræt 317. — Intrapetiolære Axelblade: A. i Bladaxlen indenfor Stilken. — Intussusception: Indlejring 5, 184, 178, 202, 204, 425. Inulin 164. Involucrum -- Svøb (svepe). Isodiametrisk 326. Isolateral 64, 308, 326, 332, 337, 363. Isomeri 176. Isospor (enssporet) 476. Isotonisk 185. Irritament 469. Irritation — Pirring. Jod 162, 176, 197, 322, 336. Jomfrufødsel (Parthenogenese) 502. Jordbunden 337. Jordskud 77, 84. Jordstængel 22, 84. Jærn 155, 336, 450.— Jævn (lævis; slät) kaldes en Plantedels Overflade, som ingen vorte-, pig- eller anderledes for- mede, kraftigere Fremragninger har. Kalcium 155, 335. Kalciumoxalat 1G2, 167, 200, 239, 252, 307, 335. Ka- lium 155, 162, 335. Kallus 30, 279, 481. Kambiform 289, 306. Kambium (Væxtlag) 207, 236, 30G, 481. — Kamdelt (pectinatus); en Form af fjerdelt Blad, hvis Afsnit ere smalle og omtrent ens brede helt igjennem (Hottonia palustris, Myrio- phyllum). — Kampylotrop (krummet; om Æg) 555. Kapillarceller 355. Kappe- klædt (tunikat) 93. Kapsel (capsula) 559; Mos-K. 232. Kaprifikation 551. Kar 134, 193, 214, 270, 289, 305. Karbundt — Karstræng 270, 306. Karpel — Frugt- blad. Karpogonium 490. Karstræng (kärlknippe) 270, 306. Karstrængskede 293. Karyokinese 145. Kathodisk 54. Kaulom 131. Kautschuk 159. — Kegleformet (conicus; kegellik) er et Legeme, som ligelig aftager i Tykkelse fra den ene Ende til den anden. — Kemotaxi 456. — Kileformet (euneatus) kaldes et fladt Legeme, som fra en afstumpet øvre Del jævnt afsmalnes mod Grunden, og som har rette Sider.— Kim (embryo; grodd, växtämne) 18, 232, 234, 354, 569. Kimblad (coty- ledo; hjärtblad) 18, 73, 77, 236, 354, 569, 571. Kimbladskede 24, 25. Kimknop (plumula; stamämne) 18, 236. Kimløg 353. Kimmund, Ægmund (micropyle) 554, 568. Kimplanter 18. Kimrod (radicula; lillrot) 18, 236. Kimstængel (hypokotylt Stæn- gelled, cauliculus) 18, 57, 92, 236. Kimsæk 149, 367, 474, 477, 493, 555. Kimtraad (Proembryo, Embryobærer) 26, 234, 367. Kirsebærgummi 199. Kirtel 220. Kirtel-