Den Almindelige Botanik

Register og Forklaring over terminologiske Udtryk. 587 333, 347, 369. Kærvet = rundtakket (crenatus). — Kølleformet (clavatus; klubblik) kaldes et Legeme, som fra en smallere Grund opadtil jævnt bliver tykkere; det har i Regelen en afrundet Spids; Længdesnittet er spadeformet (spateldannet). lagdeling, Stivelsekornets, 172; Cellevæggens 176; Overhudens 240. Lancet- dannet (lanceolatus) kaldes et fladt Legeme, der er omtrent 3—4 Gange længere end bredt, bredest over Midten, begrænset af en Bue paa hver Side og spidst ud- løbende i Enderne, 67. — »Lakeret« Blad 242. Langcelle = Prosenkymcelle. Langgriflet 550. Langskud 41, 99.—Lappet (lobatus) kaldes et Blad, hvis airundede Indskæringer kun gaa halvvejs ind i Midten, og hvis »Lapper« ere butte eller afrun- dede,51,68,513. — LatentLiv, Fællesnavn for Hvile og Dvale. — Lavblade70,72,73,75. Lecithin 161, 334. Led = Stængelled 40. Ledbælg (lomentum; ledbalja) 565. Ledfrugt 564. Ledende Cellevæv 519. Ledningsstrænge 83, 280. L.-system 211. Ledningsvæv 237, 260. Ledskulpe (ledskida) 565. Lenticeller (Korkporer) 257. Leptom = Sivæv 289. Leucin 369. Leukoplaster, Leuciter 142, 182. Levende- fødende (vivipar) 369. Lianer 121 ff., 275, 310, 377. Libriform 207, 262. Lige- finnet; se finnet. Ligenervet (retnervet) 65. Lignin 197. — Ligula (Skedehinde; bladsnarp) en hindeformet Forlængelse af Bladskeden opad indenfor Pladen. — Likenin 197. — Liniedannet (linearis; jemnbred) kaldes et blad eller andet langt, smalt Legeme, hvis Sider ere rette og indbyrdes parallele (f. Ex. Bladet hos Græs- serne) 67, 407. — Livsbetingelser 495. Livsvilkaar 495. Livsform (Vegetationsform) 103. Lobelia-Stilling 531. Lufthule 216. Luftknold 93. Luftspalte 247. Luft- rod 34. Luftrum 106. Luftveje 409. Lukket Karstræng 302. Lupulin 246. — Lyredannet (lyratus) kaldes et fjerlappet, fjerfliget eller fjerdelt Blad, hvis Ende- parti er meget større end hver af de øvrige, ved Indskæringerne fremkomme Lap- per, Flige eller Afsnit. - Lyset 50, 316, 323, 329, 337, 364, 390, 430, 441 il'. Lysigent 215. Lysplanter 432. Lysskud 78, 83. Læbeceller 246. — Læbedannet (labiatus; läppförmig) kaldes et uregelmæssigt, sambladet Bloster, som er spaltet i to store, opad- og nedadvendte Hoveddele (Læber), Overlæben og Underlæben, 529. Læ- derhud, uheldigt Navn for Kutikula. — Læderkork 256. Længderække (Orthostike) 42. Længdevæxt 222. Løg (bulbus; lök), Løgkage, Løgskæl, 75, 95, 352, 353,480. Løsningsløg 254, 434. Løv i Betydningen »Ihailus« (i>ål) 1211. Løvblad (örtblad, stjelkblad) 73, 74, 325. Lovfald 102, 434. Løvspring 78, 102, 365. Maanedannet d. e. halvmaanedannet (lunatus) er et fladt Legeme, hvis ene Side begrænses af en konvex, den anden af en konkav Bue. — Magnium (Magnesium) 155, 162, 335, 337. Makrospore 475. Malt 393. Maltose 157. Mangan 162, 336. Mangehovedet Rod 87. Mannit 157. Marv 206, 288, 304. Marvstraale 303, 305, 30g. _ Maskeret, maskeformet (personatus): Kronen er læbeformet, men Underlæben hvælvet sig opad i en Pukkel, saa at der lukkes tor Svælget (Ind- gangen til Blomsten og dens indre Dele »maskeres«), — Mediansymmetrisk (zygo- morf) 528. Medianplan; Bladets, 64, 70; Blomstens, 528. Mekaniske Bygnings- principer 258, 262. Mekaniske Elementer 258. Mel 252, 356.— Melet (farinosus; mjölig) kaldes en Plantedel, der er beklædt med smaa, afviskelige Haar, der som løse Korn kunne rulles mellem Fingrene, f. Ex. tiere Chenopodiaceer, Primula fa- rinosa. Melet Frøhv. 356. -- Mellembrudt (interruptus) -fjerdelt kaldes et fjerdelt Blad, som har større og mindre Afsnit i Skifte med hverandre (Solanum tubero- sum, Potentilla anserina, Geum rivale, 67. — Mellemgange = Intercellulærgange,