Den Almindelige Botanik

588 Register og Forklaring over terminologiske Udtryk. 215. Mellemgriflet 551. Meristematisk Væv (Delingsvæv) 210, 222. Mesofyl = Blad- kjød (bladkjött) 299. Mestom 289. Metakinesis 145. Metamorfose 127, 132, 529. Miceller, Micellarhypothese, Micellarstruktur 184, 194. Midtlamel 195, 222, 255. Midtpunktflyende, midtpunktsøgende Udvikling i Blomsterstande 532, 534. Mikro- organismer 385. Mikropyle (Ægmund; rothål) 554. Mikrosomer 3, 135. Mikro- spore 474. Modløbende (antidrom) 44. Modning 358, 360 — Modsatte (oppositus) kaldes dels Blade, som staa to og to i samme Hojde af Stænglen, 42, dels Blade i to forskjellige Blomsterkranse, naar de staa lige over hinanden (f. Ex. Støvblad modsat Kronblad). — Monakrorhize Rødder 229. Moner 3. Monocykliske Planter = enaarige, 85. Monoeci 552. Monokarpisk 85. Monokotyledon 23. Monopodium, monopodial 59, 87. Monosaccharider 157. Monostelisk 298. Mor 383. — Morfo- logi (tioocpr), Form; Adyog, Lære): Læren om Planternes ydre Legemsdele. — Mur- skeformet (deltoideus), et skjævt-ihombisk Blad, hvis korteste Sider vende nedad. — Mutualistisk Symbiose 374. Mycelium 116, 282, 340. Mykodomatier 384. My- korrhizer 371, 383. Myrosin 355. Myxo-Amøber, se: Plasmodium. Mælkeceller, Mælkeror, Mælkekar 201, 209, 214,270, 281. Mælkesaft 158, 219, 281. Mælkesyre- gjæring 389, 394. Mæskning 393. Mørkestiv 465. Waaleformet 49, 66, 105, 407. Naalekrystaller — Rafider 168. iNatrium 336, 352. Natron 162. Natstilling 448, 469. Navle (hilum; fröärr), Navlestribe (raphe) 555, 568. Nedbrydningsprocesser 317, 418. — Nedliggende (prostratus), en vandret paa Jorden liggende, ikke rodslaaende Stængel. — Nedløbendc (decurrens) er et Blad, naar der fra dets Fod udgaaer Forlængelser nedad Stænglen, som gjøre den vinget (Carduus crispus, Symphyturn offtcinale), 69. — Nedtrykt (depressus), et Organ, hvis mindste Diameter gaaer i samme Retning som Organets Længdeaxe. Cfr. sammentrykt. — Nedstigende (basipetal) 534. — Negl (unguis) kaldes den nederste, smallere, stilkformede Del af et (Bæger- eller) Kronblad, 511. — Nektarie 257, 543; extraflorale N. 70. Nervation 65. Nerve (nervus; nerve) 64, 65, 270, 299, 300. Netformet fortykket 192, 272. Netkar 273. Netnervet 66. Net-Trakeider 274. — Nikkende, (nutans) kaldes en Stængel, Blomst eller Blomsterstand, hvis Axe er bøjet i en stærk Bue, saa at Spidsen vender nedad. — Nucellus (ovuli), Æg- kjærne 554. Nucleus (cellulæ), Cellekjærne 3, 139. Nukleinstoffer 140, 161, 334. Notation 90, 439, 451; roterende (revolutiv) N. 123. Nyktitropiske Bevægelser — Søvnbevægelser. — Nyredannet (reniformis) kaldes et Blad, der opadtil begrænses af en stor Cirkelbue, ved Grunden af et afrundet Indsnit, og som har en større Bredde end Længde; Siderne af Grunden dannes af to afrundede Lapper (Asarum europæum, Viola palustris), 67, 75. — Næringsstoffer 155, 337, 429. Nød (nux; nött) 563. — Nøgen (nudus) 1) en Blomst uden Bloster. 2) Kurvlejet hos de Kurvblomstrede, naar der ingen Haar eller Avner sidde paa det. 3) Knop 79. 4) Celle 135, 138. 5) Frø 355. — Nøgle (glomerulus; blomnysta, gyttring) 537. Ob, i Sammensætninger, betegner: »det omvendte« af, hvad Resten af Sam- mensætningen angiver; f. Ex. obeordatus, omvendt hjærtedannet; obovatus, ob- diplostemon 527. — Obligat Parasit osv. 366, 381, 388. Obliteration 279. Okii- lering 482. Olie 169, 322. Oliedraaber 179. Olielegemer 182. Oliekanal, -Kirtel, -Beholder 219. — Omfattende (amplectens; stjelkomfattande); et siddende Blad med to Lapper eller Ører ved Grunden, hvormed det helt omfatter Stænglen (f. Ex. Brassica campestris), 68. — Omkringsædig (perigynus) 524. Omordnings-