Den Almindelige Botanik

Register og Forklaring over terminologiske Udtryk. 589 stadium (Cellekjærnens) 145. — Omskedende Blad (fol. vaginans; sli domfa ttande), et Blad, der omslutter Stænglen med sin sammenrullede Grund. — Omvendt hjærteformet, omvendt ægformet (se disse Termini); med »omvendt« betegnes, at det, der ellers gjælder Spidsen, nu gjælder Grunden af Organet og omvendt. — Omvendt Æg; opret Æg 555. Ontogenese 110, 132, 506. Ooblastemtraad 491. Oogonium 487. Opbygningsprocesser 419. Oplagsnæring 21, 35, 84, 86, 91, 102, 155, 352. Oplagsvæv 238, 353. — Opstigende (adscendens): en Stængel, som fra Grunden af efteihaanden hæver sig bueformet i Vejret. — Opstigende — Akropetal 552. Organisk Næring 366. Orthostike 42. Orthotropt = opret, om Æg, 555; om Skud 45. Osmose 185, 187, 412, 417. - Oval (ovalis) kaldes et blødagtigt Legeme, der er omtrent dobbelt saa langt som bredt, hvis bider ere regelmæssige Buer, og hvis Spids og Grund ere begrænsede af lige store Buer. — Ovarium, Frugtknude (fruktämne) 518. Overhud 229, 232, 238, 283, 288, 299. Overliggende Dækning 81. Oversædig Blomst (epigynus) 524. Oxalsur Kalk se Kalciumoxalat. Oxalsyre 157, 335, 422. Palissadecelle, Palissadevæv 300, 325. Panacheret 325. — Papilla; en lille, blød Vorte. — Paralyse 148. Parasit, Snylter 108, 112, 366, 369, 390. Parastike (Biskrue) 44. Parenkymatisk Væv 202, 209, 412, 417. Parenkymcelle (Kortcelle) 206. Parenkymstraale se Marvstraale. Parthenogenese (Jomfrufødsel) 502. Pa- steurisering 390. Patbogene Bakterier 391. Pektinstoffer 156, 195, 215. — Pelo- rier kaldes regelmæssige Former af normalt uregelmæssige Blomster. Pensel- formet (penicillatus); en Plantedel, fra hvis Spids der, udstraalende til alle Sider, udgaaer mange Haar. — Pentark 287. Pepsin, Pepton 162, 374. Peiception 469. Perennerende = fleraarig 86. Periblem 228, 281, 288. Pericykel 232, 253, 288. Periderm se Læderkork. Peiifloématisk 292. Perigon = Kloster (perigoniuin; blomhylle, blomkalk) 510. Perigyn (omkringsædig) 524. Perihadromatisk 292. Perikambium = Pericykel. Periklin 227. Perileptomatisk 292. Periplasma 489. Perispermium 557. Petaluni, Kronblad 420. Ph se F. — Pigget (aculeatus), be- sat med forlænget kegleformede, spidse, stikkende Legemer (Barktorne); Aculeus er Barktornen, Spina Vedtornen. — Pildannet (sagittatus) kaldes et Blad, som hai to spidse, nedad rettede Flige ved Grunden og et spidst Indsnit mellem dem; Siderne ere omtrent retlinede, 67. — Pirring (Irritation) 422, 435, 466, 469. Pi- stillum (Støvvej; pistill) 518. Placenta (Frøstol; fröfäste) Ægstol 518. Plade (la- mina); se Bladplade 69, 571. Plagiotrop 50. Pianogameter 484. Plantebaser 162. Plantesyrer 164, 188. Plasmodium 2, 138. Plasmolyse 188, 463; plasmo- lytisk Fældning 189. Plastide 142. Plastiske Planter 330. Pleiocyklisk 85, 86. Pleomorfi 499. Pierom 228, 281, 288. Pleuroplast 72. Pleurotrop 555. Plumula — geinmula, Kimknoppen. Pneumathode (Aanderod.) 319. Podnings-Bastaid 505. Polaritet 483. Pollegeme (Gentrosom) 141, 144, 152. Pollen, Blomster- støv 543. Pollinium 518, 552. Polyark 287. Polyembryoni 502. — Poly- gam, flerbo, kaldes den Plante, der har baade tvekønnede, samt Han- og Hunblomster, 552. — Polykarpisk, modsat »monokarpisk«, brugt om de (perenne) Væxter, som liere Gange sætte Frugt, 86. Polymeri 176. Polysaccharider 156, 171, 176, 352. Polytelisk 298. Pore i Cellevæg 191. Pore-Kanal 192. Pore-Kar 274. Pore-Trakeider 274. Postfloration 558. Primordialblad 70, 108. Primor- dialcelle = nøgen Celle. Primordialhinde, nærmest lig Vægplasmaet 137. Prim- rod (Hovedrod) 18, 29, 86. Primskud 18, 50, 108. Profilstilling 326, 407, 443.