Den Almindelige Botanik

590 Register og Forklaring over terminologiske Udtryk. Prokambium 232. Prokarpium 490. Proleptisk 54. Prosenkymcelle 207, 209. Prosenthese 51. Proteinkorn 170, 352, 353. Proteinstoner = Æggehvide- stoller. Proterandri 547. Proterogyni 547. Protist (Urvæsen) 1. Protohadrom 290. Protoleptom 290. Protoplasma 1, 4, 135. Protoplasmaforbindelser 212. — Proventivknop, en sovende Knop, som først efter lang, maaske fleraarig Hvile kommer til Udvikling, 58. — Pseudoparenkym 210. Pseudomonokotyledon 23. Pseudopodie 1. Ptoma'iner 397. Pyrenoider 180. — Pælerod er en tyk, fra Grunden af jævnt afsmalnet Prim- eller Birod, 31. Quinkuncialt Knopleje 82. Raaddplante, Saprofyt, 27, 112, 366, 369, 370. Radiær Stræng 287; radiært Skud 41, 50. Rafide 168. Rakle (amentum; hänge) 533. — Randhaaret (ciliatus) kaldes et blødagtigt Legeme, hvis Rand bærer udstaaende Haar. — Ranke (sar- mentum; örtrefva): overjordiske, udlobende Skud, som ved Leddene ere rod- slaaende. (Optaget fra Tysk er Betegnelsen »Ranke« for Slyngtraadene hos Vitis; sv. klange). — Raphe = Navlestriben 568. Ravsyre 393. Reciprok Delingsmaade 254. — Regelmæssig Blomst (regularis, regelbunden), tidligere brugt lig stjærne- t'ormet, 528. Regeneration 480. Regnblad 75. Rendeformet 251. Rendet 120. Rendyrkning 386, 391. Reparativ 57. Reservecellulose 197. Reservenæring 351. — Resorption d. e. Opløsning og Svind af organiserede Dele; Cellevæggens se Kar. — Respiration = Aandedræt. Ret Æg 555. Rhizogénlag, Pericykle 286. Rhizoide 15, 47, 116, 193, 340. Rhizoma, Rodstok 47, 87, 131. — Ribbe (costa) kaldes en fremspringende Linie eller Kant, som løber hen ad en Plantedel; urig- tigt forstaaer man derved Ledningsstrængene (Nerverne) i Bladene, 64, 119, 120, 261.— Ridende Blade (fol. equitantia), Blade med toradet Stilling, som med deres Skeder omfatte hverandre og hvis Plade er kantstillet, 82. — Ringformet fortykket 193,272. Ringkar 273. Ringpore 192, 272, 274. Ring-Trakeider 274. Risdannet 104. Rodblade (folia radicalia) Grundblade. Rod (radix; rot) 11, 14, 16, 27, 83, 91, 283, 340, 353. Rodforkortning 32, 464. Rodgrene 31, 286, 342. Rodhaar 17, 19, 83, 91, 106, 116, 190, 341. Rodhals (collum) 19. Rodhylster (velamen) 281, 284, 345. Rodhætte (rotmössa) 1G, 27, 57, 229. Rodklattrer 124. Rodknold 92, 480; Bælgplanters 348. Rodskede, Koleorhiza 26. Rodskud 56, 286. Rod- snylter 376, 379. Rodspidsens Følsomhed 466. Rodstok (rhizoma; rotstock) 47, 87. 342, 353. Rodtryk 414. Rodvæxt 427. — Rosetstillede (rosulati) kaldes Blade, som udgaa fra en Stængel med meget korte Stængelled og derfor sidde meget tæt sammen, omtrent som Blomstens Blade især i »fyldte Blomster»; det anvendes alene om Løvblade, især Grundbladene, 41, 84, 86. — Rotation, Protoplasmaets, 138. — Ru (scaber) kaldes en Plantedel, hvis Overflade er besat med mange smaa, ofte næsten usynlige Fremragninger, hvorved den er ujævn at føle paa. — Rude- formet (rhomboideus) kaldes en Bladplade, der begrænses af 4 omtrent rette Li- nier, der ved Spidsen og Grunden danne spidse Vinkler, paa Siderne stumpe. — Rudimentær 54, 76. Rumdelende (loculicidus) Opspringning 560. — Rundbugtet (repandus) kaldes en Rand af et fladt Legeme, der har smaa udbuede Takker med mellemliggende indbuede Indsnit. — Hundtakket eller kærvet (crenatus; rund- naggad) kaldes Randen af et fladt Legeme, naar den har smaa, spidse Indsnit mellem afrundede Fremragninger, 67. — Rygside af et Blad = morfologisk Underside. Ryg- søm (sutura dorsalis) 518. — Rynket (rugosus) kaldes Overfladen af en Plantedel,