Den Almindelige Botanik

Register og Forklaring over terminologiske Udtryk. 591 som har smaa, uregelmæssig bugtede Forhøjninger og Fordybninger. — Rør (tu- bus): et hult, i Regelen valseformet Legeme; anvendes mest om den nedre, snæv- rere og mere valseformede Del af et sambladet Bloster. — Rørformet (tubulosus; rörforrnig) kaldes et sambladet Bloster, som er omtrent ens vidt i hele sin Længde og i Spidsen gaaer umærkelig over i en lille Krave, 512. — Rørsukker 156, 359. Saarkork 253, 481. Saftblære 164. Saftmærke 544. Saftplante (Sukulent) 85, 97, 104, 350, 353, 409. Saftspænding 118, 187, 203, 249, 429, 460, 463. Saftstigning 309, 405, 410, 416. Saftrum 1, 136, 222. Sago 173. Salep 174. Salpeterplanter 334. Salte i Cellesaften 136. Saltplanter (Halofyter) 105. — Sam- bladet (gamophyllus) kaldes en Bladkrans (især af Blosterblade), naar dens Blade ere sammenvoxede paa et kortere eller længere Stykke (gamosepalus, gamopetalus osv.), 512. — Samfodet 59, 60. Samfrugt 567. Samleceller 331. Sammenlagt (Bladleje) 79, 80. Sammenrullet (Bladleje) 80. — Sammensat Blad (fol. composi- tum): et Blad, hvis Bladstilk bærer helt adskilte Smaablade, 68. — Sammensat Blomsterstand 537. Sammensat Støvblad 513. — Sammentrykt (compressus), hvad der er fladtrykt fra Side til Side. — Sandkultur 332. Saprofyt — Raadd- plante 27, 112, 251, 366, 370, 389. — Savtakket (serratus; sågad) kaldes Randen af et Legeme, naar den har smaa, spidse, opad- eller nedadrettede Fremragninger (Takker), adskilte ved skarpe Indsnit, 67. — Schizogent 215. Scutellum, Græs- sernes Kimblad 25. Segl 536. Segmentcelle 223. Sejbast — Bast 261. Sekret- beholder 211, 219; S.-Gange, -Huler 220; -Skeder 220. Sekundær Væxt 434. Selektionstheori 506. Selvbestøvning (Autogami) -545. Selvdannelse (generatio æqvivoca) 6, 391. Selvgjæring 317. Selvregulering 496. Sensibilator 324. Se- palum, Bægerblad (foderblad) 42, 510. Serial Knop 53. Sfærokrystaller 166, 178. — Siddende (sessilis) kaldes et Legeme (Blomst, Blad osv.), naar det ikke aed nogen tyndere, stilkformet Del er fastgjort, 69. — Sideknop 52. Si-Del 289. Side- skud 41. Sihyfer 280. Silicium 336, 352. Silke 269. — Silkehaaret (sericius; sidenhårig): beklædt med bløde, tiltrykte Haar, som give Legemet Silkeglans. — Simultan Udvikling 72. Siparenkym 289. Siplade 278. Sirør (silrör) 214, 276, 306, 362. Sivformet 407. Sivæv 276, 289. — Skaalformet (acetabuliformis, pa- telliformis), hvad der har Form som en flad Skaal, 251. — Skaft (scapus; stän- gel): en lang, ugrenet Stængel, som bærer en Blomst eller en Blomsterstand, og som enten er bladløs eller bærer skælformede Højblade (Ex. Plantago major, Ta- raxacum officinale, Tusilago Farfara, Allium, Narcissus), 41, 541. Skalfrugt 5g4. _ Skede (vagina; slida): den stærkt udvidede, flade Form af Bladfoden, især naar den rørformet omgiver Stænglen (Skjærmplanter, Græs, Halvgræs), 69, 74, 120, 289, 293. — Skedehinde (ligula; bladsnärp), en hindeagtig Fremragning paa Overgangen mellem Skede og Plade hos de Avneblomstrede (Græs og Halvgræs), 70. — Skeletcelle, -væv, -system 211, 258. Skillevæg-brydende (septifragus) 560. Skillevæg-delende (septicidus) 560. — Skjolddannet (peltatus; sköldlik): et Blad, hvis Stilk er befæstet indenfor Pladens Rand (der oftest nærmer sig til det kreds- runde), ligesom Haandtaget paa de gamle Skjolde, 65, 72. — Skjoldhaar 243. — Skjæghaaret (barbatus) kaldes et Legeme, som er beklædt med en tæt, fra et Punkt eller fra en Linie udgaaende lange Haar (Griflen af Vicia, Stænglen at Ve- ronica Chamædrys). — Skjærm (umbella; flock) 534. Sklerenkymcelle (Stencelle) 259. Sklerotium 154, 210, 352. Skorpebark 257. Skrue 43, 44. Skruebladet — acyklisk525. Skruekar, Skrue-Trakeider 273. Skruekvast (bostryx; ensidigt knippe)