Den Almindelige Botanik

592 Register og Forklaring over terminologiske Udtryk. 536. Skruestillet 44. Skud 17, 38, 478. Skudgeneration 85. Skudkjæde, Sympodium 50. — Skulpe (siliqua; skida) kaldes den hos Korsblomstrede (Cruciferæ) forekom- mende Kapsel, som er dannet af to Frugtblade, falsk torummet, opspringende med to affaldende Klapper (som almindelig løsne sig fra neden), saaledes at en af en fast Rand, der bærer Frøene, omgiven, hindeagtig, Skillevæg bliver staaende til- bage (se Syst. Bot. 361).— Skumhypothese 136. Skyggeblad 329. Skyggeplanter 75, 432. Skælbark 257. Slim 156, 199. Slyngende (volubilis; slingrande) 123. Slyngkapsler 562, 575. Slyngplanter 75, 123. Slyngtraad (cirrhus; klange) 54, 70, 124, 458. Smaablade (foliola) 68. Smaafrugt (carpidium) 520, 564 Smør- syregjæring 395. Snitdelt (sectus; klufven) — delt. Snoet Knopleje (æst. contorta) 82. Snylteplante = Parasit 74, 112, 366, 369, 374, 390. Snylterod 27, 35. So- lanin 160. Solblad 329. Solstraalernes Energi 420,423. Sommerfugleblomst (Bl., der bestøves af S.) 542. Soredie 473. »Sort« 508. Sovende Øjne 57, 58. — Spade- formet, spatelforniet (spathulatus) kaldes en Had Legemsdel, som har en lang og smal Grund, der jævnt udvider sig i Én afrundet øvre Del (f. Ex. Bladene af Bellis perennis). — Spadix, Kolbe (kolf) 533. Spalteaabninger (klyföppningar) 218, 246, 409, 413. Spaltefrugt (schizocarpium; klyffrukt) 564. Spatha, Hylsterblad (blom- hylsa) 533. Spermatozoide 138, 487. Spermogonium 487. — Spids (acutus) kaldes et Legeme (Blad f. Ex.), soin har en kort, af en spids Vinkel begrænset Ende, 67. — Spidsevæxt 222, 227. — Spindelvævshaaret (arachnoideus) kaldes et Legeme, der er beklædt med lange og fine, i hverandre indviklede Uldhaar, som løbe fra den ene fremstaaende Spids til den anden. — Spiralkar = Skruekar. Spiralriillet (Bladleje) 80. Spiraltendens 51. Spireevne 364. Spirem 143. Spire- pore 516. — Spiring (groning), Kimens Udvikling til Kimplante; bruges ogsaa om Sporer, Sklerotier, Knolde o. A. 19, 363, 367. — Splint 308. Spontane Be- vægelser — autonome 440. — Spore (calcar; sporre), en kegleformet eller til- spidset, hul, udad gaaende Udvidning fra et Bæger- eller Kronblad, der tjener som Honninggjemme, 544.— Spore (spora; spor); Formeringsorgan hos Kryptogamerne, 4, 84, 353, 472, 509, — Sporegrene 102. Sporesæk (ascus) 148. Sporofyl 509. Spredning af Sporer, Frø osv. 571. Spredte Blade (fol. sparsa; spridda blad) 43. — Spyddannet (hastatus) kaldes et fladt Legeme, fra hvis Grund to spidse Flige ere rettede lige ud til Siden (Chenopodium bonus Henricus; Rumex Acetosella), 67. — Staminodium 516. Stamme 98. Standvæv 210, 235. Staude 85. Stedse- grøn 102. Stemning 440, 468. Stencelle 191, 207, 256, 259. Stenfrugt (drupa; stenbär) 565. Steppeplanter 286, 352. Stereider, Stereom 258. Steril, sterilisere 385. Stigeformet fortykket 193. Stigekar 274. Stigma, Ar (märke) 518. Stikling 123, 482. Stipula, Axelblad (stipel) 70. Stivelse (stärkelse) 156, 171 ff., 222, 246, 321, 357, 369; opløst St. 165, 172. Stivelsecellulose 176. Stivelsedannere 177. Stivelsekorn 172. — Stivhaaret (hispidus; hvasshårig) kaldes en Plantedel, hvis Haar ere stive og udstaaende. — Stivhed, Hede-og Kulde-S., 465; Mørke-S. 465, 470. Stjærneformet Blomst 528. — Sljærnehaar kaldes Haar, som fra Grunden af ere forgrenede, og hvis Grene straaleformet udgaa til alle Sider, eller som ere dan- nede af væsentlig een stor, stjærneformet Endecelle; de ere i Regelen tiltrykte til de Dele, paa hvilke de sidde, 243. — Stjærnenervet 65. Stjærneparenkym 216. Stjærnestadium (Cellekjærnens) 144. Stofskifte 155, 313 II'., 385, 418. Stofvan- dringer 410. Stolo = Udløber 91. Stomata 246. — Straa (culmus; strå), Beteg- nelse for Græssernes Stængel. — Straktleddet 41, 84. Strophiola 562. Stræng- væv 237. Stryknin 162. Stylus, Griffel (stift) 518. Styrkeceller 259. Styrkevæv