Den Almindelige Botanik

Register og Forklaring over terminologiske Udtryk. 593 67, 119, 208, 237, 254, 299. Stængel 11, 16, 38. Stængelknold 92, 358, 480. Stængelled (internodium; stängelled, mellanled) 40. Stængelstykke — Stængelled. Støtteblad 52, 61, 79. Støtterod 35, 119. Støv eller Blomsterstøv (pollen, Støv- korn ; frömjöl) 150, 474, 516. Støvblad (stamen; ståndare) 64, 73, 509, 513. Støvblomst = Hanblomst. Støvdrager (stamen ; ståndare) 64, 513. Støvkammer 554. Støvknap 513. Støvkorn 516. Støvmasse (pollinium; pollenmassa) 518. Støvrør 150, 474, 554. Støvsæk 509, 514. Støvtraad (filamentum ; sträng) 513. Støvvej (pi- still um; pistill) 64, 510, 518. Suberin 199. Submers 106. Sugeceller 345, 368. Sugehaar 243, 246. Sugerod 33, 116, 340. Sugning ved Transpir. 403, 417, 418. Sukker 102, 166, 176, 186, 222, 245, 322, 352, 369. Sukkerskede 281. Sukulent (Saftplante) 85, 97, 104, 409. Sumpgas 396. Sumpplanter 103, 106, 251, Sus- pensor 367, 486. Svampecellulose 197. Svampparenkym 240, 300. Svikkel, Svikkelkvast (cincinnus; ensidigt knippe) 50, 61, 105, 536. Svovl 155, 160, 168, 334, 398. Svovlbakterier 398. Svovlregn 538. Svulmning se Udbulning. Svælg (faux; svalg) 513. Svælgskjæl 512. — Sværddannet (ensiformis; svärdlik), ct langt, liniedannet, jævnt tilspidset Blad, som som er stærkt sammentrykt eller stillet paa Kant (har en Overkant og en Underkant, en højre og en venstre Side), og har toradet Stilling (Irideer, Narthecium, Tofjeldia). — Sværmecelle, -spore (Zoospore) 2, 138, 472, 484. Svøb (involucrum; svepe) 534. Svøbe (flagellum) 122. — Syldannet, sylformet (subulatus) kaldes et Legeme, der er temmeligt kort og fra Grunden af jævnt løber ud i en fin Spids, 67. — Symbiose 351, 374, 391. Sympodial 59, 60. Sympodium = Skudkjæde 50, 60, 87. — Symmetrisk: hvad der ved en Linie kan deles i to ganske ensformede Halvdele; eensynimetrisk (mo- nosymmetrisk), naar kun een Delingslinie lindes; tve—flersymmetrisk, naar 2— tiere saadanne findes. — Symmetriske Blomster 528. Synergideccller (Hjælpe- celler) 556. Syredannelse 409. Systematik 508. Syrer (syror) (sv. syre er = Ilt) 186, 409, 419. Sædighed 522. Sædlegeme (Spermatozoide) 138, 487. Særkjønnet (diclinus; enkönad) — enkjønnet 521, 552. Søm (sutura) i en Frugt 519, 560. Søvn 448, 469. Tagl agt (imbricatus) 81. Takket (crenatus; naggad) 67. — Tandet (dentatus; tandad) kaldes en Rand, der har smaa, spidse, lige udad rettede Fremragninger (»Tænder«); hos Løvbladene cre de mellem Tænderne liggende Indsnit ofte af- rundede, 67, 513. — Tannin 159. Tapet 475. Tapiokka 175. — Tenformet eller spoleformet (fusiformis) kaldes et i Tværsnit kredsrundt Legeme, som er jævnt til- spidset mod begge Ender, altsaa har et lancetdannet Længdesnit. — Tentraad 145. Terpentin 158. Tetrade (Tetradedeling) 146,150, 474—78, 517. Thailus, Løv (bål) 12. Theca 514. Thein 162. Theobromin 162, 355. Thermotropi 450. Thylle 275, 481. Tilbagerullet (revolutus) 80. — Tilleddet kaldes en Plantedel, som ved en Saarflade regelmæssig løsner sig og falder af. — Tillægsknop (gemma accessoria) 54. Tilpasning 5, 421, 495. Tilpassethed 495. — Tilspidset (aeuminatus) kaldes et Legeme, som ender med en af en meget spids Vinkel begrænset Spids 67. — Toaarig Plante 85. Toaxet Plante 115. — Tolæbet (läppförmig) kaldes et Blo- ster, som er delt i en Over- og Underlæbe. — Tonoplaster 164. Top (panicula; vippa) 537. Topcelle 40, 223. — Topspirende (prolifer, vivipar) kaldes en Plante, hvis Blomsterblade mere eller mindre ere bievne vegetative, 480. — Toradet — afvexlende 43, 64. Torn 1) aculeus (tornet, aculeatus; taggad) = Barktorn. 2) spina (tornet, spinosus; tornad) = Vedtorn 70, 83, 122, 128, 243. Tornblad 129. Almindelig Botanik. 3. Udg. 38