Den Almindelige Botanik

594 Register og Forklaring over terminologiske Udtryk. Tornet 67, 105. Tornrod 35, 128. Tornskud 128. Torus 274. Toxiner 391. Traadnøgle-Stadiuni (Spirem) 143. Traganth-Gummi 199. — Tragtformet (infun- dibuliformis; trattformig, trattlik) kaldes et sambladet Bloster, hvis Rør fra en snæver Grund jævnt gaaer over i en udbredt Krave (Datura, Convolvulus), 251, 512. — Trakeale Elementer, Trakeer, Trakeide 252, 262, 270, 289, 305. Trans- fusionsvæv 281, 301. Transformisme 505. Transitorisk Stivelse 176, 411, 413. Transpiration 84, 247, 401, 407. Transplantation 482. — Transversalplan, det lodret paa Medianplanet liggende lodrette Plan. — Treaxet Plante 116. Treformet (trimorf) Blomst 55. Triakiorhize Rødder 229. Triark 287. Trikom 83, 130. Trikotomi 59. Triøci 553. — Trind (teres) kaldes et Legeme, der har et kreds- rundt Tværsnit; Modsætning: kantet. Ere alle Tværsnit lige store, er det valse- formet, 64. — Trofoplaster 142. Tryk og Træk, Indflydelse paa Væxten, 435. Træ 83, 98. Træagtig 84, 85. Træ stof 197. Trævlerod (radix fibrosa; tradig rot) 31, 85. — Tueformet (cæspitosus) kaldes en Plante, hvis tætstillede Stængler i stort Antal udgaa fra Jorden og i Regelen ere ugrenede. — Tungedannet,, tunge- formet (linguliformis; tunglik), en sambladet eensymmetrisk Krone, der har et mere eller mindre kort Rør og en lang, smal, flad, ensidig vendt Krave. — Tu- nikat (kappeklædt) 93. Turgor (Saftspænding) 187. Tvebo (dioicus) 552. Tvefor- met Blomst (dimorf, Dimorfi) 551. Tvekjønnet (hermaphroditus; tvåkönad) 521. Tværfoldet (Bladleje) 80. Tykkelsevæxt 98, 119, 222, 236; Bodens 310; sekundær 301; Stænglens 302; Væggens 204. Tyngden 50, 451, 454, 466. Tyrosin 369. Tørhedsplanter (Xerofyter) 75, 103, 267, 407. Tørstof 155. Udbulning (svallning) 183, 417, 424. Udløber (stolo; grenskott) 30, 91, 93, 479. — Udlandet (emarginatus; urbråddadt) kaldes et fladt Legeme, der i sin oftest afrundede eller butte Spids har et svagt Indsnit. — Udvalg, kunstigt,507. Uenssidet (dorsiventral) 45 II’. Uenssporet (heterospor) 477. Uld 270. — Uldhaaret Janatus; ullharig); beklædt med lange, bløde, krusede, i hverandre indviklede Haar. — Uligeflnnet (parbladig med uddblad), et finnet Blad med Endesmaablad, 68. — Underbæger (hypanthium) 524. »Underlag« 482. Underliggende Dækning 81. — Underlæbe; den udadvendte Del af et læbeformet Bloster; hos Orkideerne det stærkt udviklede, uparrede Blad i Biosterets indre Kreds. — Undersædig (hypogynus) 523. Uregel- mæssig Blomst (oregelbunden) = ensymmetrisk 528. Urfjerranke 124. Uringjæ- ring 392. Urinstof 369, 392. Urparenkym (embryonalt Væv) 223, 281. Ursteril 385. Urt 84. Urteagtig (herbaceus; örtartadt) 84. Urvæsen (Protist) 1. Usymmetrisk Blomst 529. Uvirksonigjørende (passiverende) 359. Vakuole — Saftrum 1, 136; kontraktil V. 138. — Valseformet (cylindricus) kaldes et Legeme, naar alle Tværsnit ere begrænsede af lige store Cirkler. — Vandbestøvning 539. Vandbevægelse i Planten 270, 416. Vandblad 47. Vandet 136, 154, 270,317,324,337,363. Vandkirtel 415. Vandkultur 331. Vandledende Elementer 270. Vandoptagelse 34, 344. Vandplanter 27, 75, 103, 106, 241, 251, 252, 267, 341. Vandpore 301. Vandreskud 91. Vandring af Planter 87, 571. Vandringsstoffer 155 Vandrørscelle 262, 270. Vandspalte 252, 415. Vandvæv 238, 250,415, 429. Vanillin 198. Variabilitet 503. Variationsbevægelser 69, 439. Varietet 497. Varmen 321, 362, 400. Varmeudvikling 400, 419. Ved 412. Ved- celle (Libriformcelle) 207, 262. Ved-Del 288, 289. Vedparenkym 289, 305. Ved- legning 309. Vedtorn (spina; torn) se Torn. Vegetativ Formering 471. Velamen