Den Almindelige Botanik

54 Kap. 8. Stænglen. Den første Knop kaldes Hovedknoppen, de andre Tillægs- knopper (»akcessoriske« Kn.). Knopperne udvikles ikke altid eens; hos G-leditschia bliver den øverste til Torn, hos Aristolochia Clema- titis: cle øverste til Blomster, de nederste til Løvskud. [64]. Uegentlige Tillægsknopper. Hos mange Planter synes der at sidde flere Knopper i samme Blaclaxel, men der er i Virke- ligheden kun 1, og de andre ere Knopper paa denne (Knopper af 2. Orden), som udvikles tidligere, end Regelen ellers er lios træ- agtige Planter, nemlig samtidig med deres Moderskud (»proleptisk«); saaled.es hos Abrikos [65]. — Hos Slaaen Prunus spinosa, Amygdalus nana o. A. sees sædvanlig 3 Knopper ved Siden af hverandre [som i 65 B]; den midterste er Hovedknoppen, der frembringer et vegetativt Skud, og de sidestillede ere Knopper i dennes to nedei’ste Bladaxler. Vitis har 2 Knopper, den ene Datter af den anden; Tilia to: en Blom- sterstand, der er Hovedknop, og en vegetativ Sideknop; hos Passiflora er Hovedknoppen Slyngtraad, Sideknoppen paa denne en Blomst. 42. Knopper med undertrykkede Støtteblade. I mange Blomsterstande blive Støttebladene rudimentære, eller undertrykkes helt, saa at der end ikke er Spor af dem (Abortus, Ablast); Knop- perne opstaa da umiddelbart paa Stængelspidsen (Korsblomstrede, Kurvblonistrede, Skærmplanter (Umbelliferæ), Symphytum [61] o. A.), og det gaaer deres Støtteblade som aborterende Organer i Almin- delighed: deres Anlæggelse forsinkes, og her dannes Bladene senere end deres Axelknopper. 43. Knopper no rmalt udenfor Bladaxlerne forekomme en Række Tilfælde : 1. Hos Mosser anlægges Knopperne ikke i Bladaxlerne, men enten under Bladets Medianlinie eller kalhodiske Halvdel (Bladmosser), eller ved Siden af Bladet (mange Halvmosser). 2. Hos Bregnerne staa Knopperne sjælden i Bladaxlerne, men enten paa Ryggen af Bladgrunden (f. Ex. Aspidium Filix mas) eller paa Bladstilken eller paa Bladpladen (f. Ex, flere Asplenier, se § 45), eller ved Siden af Bladet. 3. Hos visse Blomsterplanter staaer Knoppen skævt i Bladaxlen eller rykker helt ud af den, f. Ex. Pistia, Cucurbitaceæ (ved den ano- diske Side; om disse se Syst. Bot. S. 4-40). I dorsiventrale Skud staa Knopperne ogsaa ofte skævt i Bladaxlerne [S. 48 og Fig. 60], 4. Hos Utricularia vulgaris opstaa Skud paa Oversiden af den dorsiventrale, indrullede Stængel helt udenfor Axlerne af de paa Flan- kerne stillede Blade [Fig, S. 39]. 44. Knopdannelse ved Deling af Væxtpunktet. I de foregaaende Tilfælde opstode Knopperne nedenfor Spidsen af Stænglen, der uberørt af deres Dannelse voxede videre i samme Retning som før. I visse