Den Almindelige Botanik

Kap. 8. Stænglen. 55 Tilfælde deler Stænglen hos Blomsterplanterne sig imidlertid gaffelformet i to eller flere Grene, og det lader sig da tænke, at disse ere opstaaede ved en ligelig Deling af selve Væxtpunktet, idet Væxten ophører i dettes Midte, men fortsættes paa et eller flere Punkter udenfor denne, helt uafhængigt af Bladene. Denne Gaffelgrening, der omtales nærmere S. 59, fremkommer imidlertid vist aldrig ved en ægte Deling at Væxt- punktet, idet den ene Knop altid synes at være en Axelknop, der er rykket saa højt op paa Stængelspidsen, at denne reduceres i Størrelse og trænges ud til Siden, og i de fleste Tilfælde er den saaledes en uægte Gaffelgrening. Hos en Del Alger og Halvmosser med Løv findes udpræget Gaffel- grening, der for en Del beroer paa en nøje Deling af Løvgrenens Væxt- punkt i to lige Dele (f. Ex. Dictyota, Coleochæte), for en Del ikke frein- Fig. 66. Fig. 67. (Kamienski.) 67 Rødder af Linaria vulgaris med Skud; r—r, Rodgrene. (A er y). (E. W.) Rødder af Monotropa med 5 Skud (a—e) i forskjellig Størrelse. kommer ved en lige Deling; det sidste er ogsaa Tilfældet hos Lycopo- dineerne. Heroin nærmere, naar Væxtpunktets Bygning behandles. 45. Biknopper (Adventivknopper) adskille sig fra de nu nævnte exogene Knopper ved ikke at være stilliugsbundne, cl. e. de ere uafhængige af Bladstilling og Stængelspidser, og udvikle sig uden regelmæssige Stillingsforhold paa i Regelen ikke nøje be- stemt Plads. De kunne udvikle sig saavel paa ældre som paa yngre Dele, i Regelen inde i Organerne (endogent), saa at de lige- som Rødderne maa bryde ud gjennem disse, men ogsaa i Over- fladen (exogent).