Den Almindelige Botanik

56 Kap. 8. Stænglen. De kunne opstaa paa 1) Rødder, 2) Stængler og 3) Blade. 1. Rodskud dannes af ikke faa Planter. Der opstaaer da paa Roden, normalt eller naar den beskadiges, Skud (Knop- per), som senere kunne rodfæstes og frigjøres. Hyppig findes saadanne Rodskud hos træagtige Planter (Popler, Pæretræer, Kirse- bærtræer, Hindbærbuske, Hippophaé, Elæagnus, o. s. v.), men ogsaa for mange urteagtige Planter ere de et mere eller mindre vigtigt Opholdelses- og Formeringsmiddel, f. Ex. Rødknæ (JRumex Aceto- sella), A^er-Svinemælk (Sonchus arvensis), Ophioglossum, Torske- mund (Linaria vulgaris [66]) o. s. v.; hos enkelte ere Rødderne og de paa dem opstaaende Knopper det eneste ad ukjønnet Vej dan- G8 Fig. 68. Cardamine pratensis. Et Stykke af ct Blad (Ende-Smaabladet og et Side-Smaablad) med rodslaaende Skud [k]. Forst. (E. W.) Fig. 69. A, et Blad af Drosera rotundifolia med 2 Knopper; B, en af disse stærkere forstørret, f—f3, Blade endnu i Knoptilstand, gi, Kirtelhaar. E. W.) G9 nede Overviiitringsmiddel, f. Ex. hos Ager-Tidsel (Cirsium arvense), Pyrola uniflora og Monotropa [67], saa at Rodskuddene altsaa her, skjønt ikke stillingsbundne, og mere tilfældigt dannede, dog spille en yderst vigtig Rolle i Artens Liv. Ligesaa nødvendige ere de hos f. Ex. mange Podostemaceer, livis Rødder blive til flade, lov- lignende eller til traadformede Assimilationsorganer, og paa hvilke dels Løvskud (hos nogle meget smaa), dels Blomster opstaa (S. 34). Hos andre komme Rodskud kun til Udvikling som Følge af Beskadigelse, f. Ex. hos Løvetand (Taraxacum offic.), Centaurea Scabiosa, Bunias orientalis, Agrimonia odorata. De skulle lier er- statte de Tab, som Planten har lidt ved Beskadigelsen og kaldes