Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 12. Ernæringsskuddets sædvanlige Former.
87
Urter formere sig ikke blot ved Frø, men i mange Tilfælde ogsaa
ad vegetativ Vej. Ved Væxtperiodens Slutning oplagres der Næ-
ring ikke blot i Frøene, men ogsaa i de overvintrende Skud, hvis
Varighed iøvrigt er fra 1 til mange Aar.
Jordskuddene kunne i Hovedsagen henføres til tre forskj el-
lige, naturligvis ikke skarpt afgrænsede Former: Rodstokke,
Knolde og Løg.
72. Rodstokke (Rhizomer) afvige mindst fra de sædvanlige
Lysskuds Former; de ere mere eller mindre forgrenede Jordskud,
som ikke ere særligt uddannede som Amnieorgaiier (opsvulmede),
og livis oftest skælformede Blade heller ikke ere kjødfulde Amme-
organer. Nogle ere lodrette og have da altid korte Stængelled
(f. Ex. Primula [96], Plantago, Ficaria [44, S. 36], Gicuta, Succisa);
andre ere vandrette, ofte, men ej altid, med lange Stængelled
Polygonatum multiflorum [98], Anemone nemorosa, Acorus Galamus,
Iris, Ingefær, Asparges, mange Orkideer [Fig. S. 59] o.s.v.). Nogle
ere Sympodier (Polygonatum multiflorum, Anemone nemorosa,
Primula elatior o. A.), andre (sjældnere) ere Mon op o dier, hvilket
ogsaa gjælder for Løg og Knolde. Hos de sympodiale er Skuddet
sædvanlig delt i to Stykker, et Grmidstykke, tilpasset til Livet
i Jorden, og et Lysstykke, tilpasset til Livet i Luften; Grund-
stykkerne tilsammen danne Rodstokken. Exempler vise Fig. 72,
S. 59, af Orkideer, i hvilke de til samme Skud hørende Stykker
ere af samme Farve og mærkede a—b.
Der dannes oftest mange Birødder paa Jordskuddene, ofte
paa bestemte Steder og i regelmæssig Orden (Fig. S. 39). Rodstok-
kene gjemme Oplagsnæring’ om Vinteren, og ere et O ver vin t rings-
og Beskyttelsesmiddel for Arten, fordi cle ved deres mider-
jordiske Liv ere saa lidet udsatte for Dyrenes Efterstræbelser; cle
vandrette tjene tillige som Vandringsmidler, ved hvilke Arten kan
bemægtige sig et større Omraade. Planter, der voxe selskabeligt
sammen i store Mængder, have sædvanlig vandrette Jordskud, f.Ex.
Tagror (Phragmites), Nælde (Urtica clioica).
Exempelvis anføres nogle af de mere udprægede Former for Rod-
stokke.
1. „Mangehovedet Rod“ d. e. lodrette Rodstokke med bli-
vende Primrod. Primroden er her Plantens eneste Rod, der varer gjen-
nem hele Individets Liv og er en „Pælerodforoven bærer den Dele
af Primskuddet og af de paa dets Grund dannede Grene, fra hvilke
Foryngelsesskud aarligt udvikle sig. Tue form en er karakteristisk for de
herhen hørende Planter og træder navnlig frem, naar Skuddene ere op