Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 12. Ernæringsskuddets sædvanlige Former. 87 Urter formere sig ikke blot ved Frø, men i mange Tilfælde ogsaa ad vegetativ Vej. Ved Væxtperiodens Slutning oplagres der Næ- ring ikke blot i Frøene, men ogsaa i de overvintrende Skud, hvis Varighed iøvrigt er fra 1 til mange Aar. Jordskuddene kunne i Hovedsagen henføres til tre forskj el- lige, naturligvis ikke skarpt afgrænsede Former: Rodstokke, Knolde og Løg. 72. Rodstokke (Rhizomer) afvige mindst fra de sædvanlige Lysskuds Former; de ere mere eller mindre forgrenede Jordskud, som ikke ere særligt uddannede som Amnieorgaiier (opsvulmede), og livis oftest skælformede Blade heller ikke ere kjødfulde Amme- organer. Nogle ere lodrette og have da altid korte Stængelled (f. Ex. Primula [96], Plantago, Ficaria [44, S. 36], Gicuta, Succisa); andre ere vandrette, ofte, men ej altid, med lange Stængelled Polygonatum multiflorum [98], Anemone nemorosa, Acorus Galamus, Iris, Ingefær, Asparges, mange Orkideer [Fig. S. 59] o.s.v.). Nogle ere Sympodier (Polygonatum multiflorum, Anemone nemorosa, Primula elatior o. A.), andre (sjældnere) ere Mon op o dier, hvilket ogsaa gjælder for Løg og Knolde. Hos de sympodiale er Skuddet sædvanlig delt i to Stykker, et Grmidstykke, tilpasset til Livet i Jorden, og et Lysstykke, tilpasset til Livet i Luften; Grund- stykkerne tilsammen danne Rodstokken. Exempler vise Fig. 72, S. 59, af Orkideer, i hvilke de til samme Skud hørende Stykker ere af samme Farve og mærkede a—b. Der dannes oftest mange Birødder paa Jordskuddene, ofte paa bestemte Steder og i regelmæssig Orden (Fig. S. 39). Rodstok- kene gjemme Oplagsnæring’ om Vinteren, og ere et O ver vin t rings- og Beskyttelsesmiddel for Arten, fordi cle ved deres mider- jordiske Liv ere saa lidet udsatte for Dyrenes Efterstræbelser; cle vandrette tjene tillige som Vandringsmidler, ved hvilke Arten kan bemægtige sig et større Omraade. Planter, der voxe selskabeligt sammen i store Mængder, have sædvanlig vandrette Jordskud, f.Ex. Tagror (Phragmites), Nælde (Urtica clioica). Exempelvis anføres nogle af de mere udprægede Former for Rod- stokke. 1. „Mangehovedet Rod“ d. e. lodrette Rodstokke med bli- vende Primrod. Primroden er her Plantens eneste Rod, der varer gjen- nem hele Individets Liv og er en „Pælerodforoven bærer den Dele af Primskuddet og af de paa dets Grund dannede Grene, fra hvilke Foryngelsesskud aarligt udvikle sig. Tue form en er karakteristisk for de herhen hørende Planter og træder navnlig frem, naar Skuddene ere op