Den Almindelige Botanik

88 Kap. 12 Ernæringsskuddets sædvanlige Former. rette, talrige og straktleddede (Arter af Vejbred (Plantago), Ru/mex, Po- tentilla, Chelidonium, Umbelliferer og Caryophyllaceer, Taraxacwn, Cen- taurea Scabiosa, Armeria vulgaris m. fl.). 2. Lodrette Rodstokke uden blivende Primrod. Naar Primroden hos de under 1 omtalte Planter døer og erstattes af Birødder, faaer man en lodret Rodstok, der bagtil efterhaanden døer bort, hvorved Sideskuddene kunne blive frie og selvstæncliggjorte som nye Individer. Vegetativ Formering findes altsaa, men de nye Individer staa i Moder- plantens umiddelbare Nærhed, og Vandringsevnen ad vegetativ Vej er derfor ringe. Habituelt slutte disse sig sædvanligt nær til den første Fig. 96. Primula elatior. A, Kimplante; cot, Kimbladene. 1—4, de første Løv- blade. Foruden den svage Hovedrod ere allerede 3 kraftige Birødder anlagte. B, en 1 Aar gammel Kimplante i Løvspring; mange Birødder ere dannede. C, en 2-aarig Kimplante i Løvspring; Hovedroden, r1, cr nu hendøende; f er Bladar eller Bladrester; f1—f1 Lavblade; f2 Løvblade; g et Sideskud (E W.). Gruppe, idet Tueformen er mere eller mindre udpræget. Herhen høre mange Bregner, f. Ex. Aspidium Filix mas, Lastræa Filix foemina, Cynanchum Vincetoxicum, Primula elatior [96], Ficaria verna, der liar kølleformede Ammerødder [Fig. S. 3G], Leontondon autumnalis, mange Saxifraga- og Hier acium-Arter, Alisma Plantago o. A. Hos nogle er der en Arbejdsdeling mellem ubegrænsede, vegetative Hovedskud og side- stillede blomstrende Skud, som kun leve een Væxtperiode; herhen høre f. Ex. Geum rivale o. A., Alchemilla vulgaris, Plantago major, Succisa pratensis, Hepatica o. A. 3. Vandrette Rodstokke. Planter, sojn have saadanne, faae ved dem en vis Evne til at udbrede sig og vandre. Man finder derfor,