Den Almindelige Botanik

Kap. 12. Ernæringsskuddets sædvanlige Former. 89 Fig. 97. Adoxa ' moschatellina. Ske- matisk Fremstilling af dens Væxt. r, Primroden; hs, Kimstænglen; k, Kim- blade; 1, Løvblade, der udspringe umiddelbart fra den forøvrigt Lav- blade bærende (monopodiale) Rodstok [I], Alle overjordiske Skud ere Side- skud [II] med to Løvblade og Blom- sterstand, B. (Braun.) at saaledes udstyrede Arter meget ofte voxe selskabeligt, indtagende større eller mindre Pletter (f. Ex. Tagrør (Phragmites), Padderokke (Equi- setum), Scirpus lacustris o. A.). Primroden døer hurtigt, og ligeledes dø Rodstokkene selv efterhaanden bort bagfra. Fra den underjordiske Stængel udgaaer et opret, Kulsyre assimile- rende Apparat. 1 nogle Tilfælde er delte Løvblade, der altsaa udgaa direkte fra Jordstænglen, f.Ex. mange Bregner (Polypodium vulgäre [F ig. S. 47], P. Dryopteris ; Pteris aquilina o. Å.); Oxalis Acetosella; Anemone nemorosa, Adoxa [97] o. s. v. I de allerfleste Tilfælde er det Enderne af de underjordiske Skud, som bøje sig opad og danne Løvblade, samt efter Omstændighederne tillige blive blomstrende, saa at Rodstokken bliver sym- podial [98; 72, S. 59'J. Ret ofte findes Løvbladene samlede rosetformet paa Overgangsstedet mellem den oprette Skuddel og den vandrette. Alle overjordiske vegetative Dele dø sædvanlig ved Væxtperiodens Slutning, medens Jordstænglerne blive tilbage og kunne leve endnu et eller flere Aar. Ofte ere de sympodiale Jordstængler byggede med overor- dentlig stor Regelmæssighed i Hen- seende til Forgrening, Bladtal o. s. v. (se f. Ex. Polygonatum mitltiflorurn og verticillatum, Fig. 98). I et ringe Antal Tilfælde ere de underjordiske Skud monopodiale og cle oprette over- jordiske Skud Sidegrene paa dem, f. Ex. hos Adoxa [97]. Af Ki-yptogamerne kan her nævnes: Equisetum', af Blomsterplanter f. Ex. Acorus Calamus, Iris-kAev, mange Græs og Halvgræs, f. Ex. Scir- pus maritimus, Agropyrum, Phrag- mites, Marehalm og Hjælme, Typha, Polygonatum [98], Asparagus, Aspe- rula odorata, Mercurialis perennis, Anemone nemorosa, Hippuris, Circcea lutetiana [99 C], Tussilago Farf ara, Aegopodium Podagraria o. s. v. Nogle af disse Jordstængler ligge ofte saa højt i Jorden, at de næsten kunne regnes som liggende ovenpaa denne, og ialt- fald slutte visse Væxter, som absolut ligge paa Jorden, sig nøje hertil, hos hvilke der derfor heller ikke dannes saa udprægede, eller slet ikke dannes Lavblade, f. Ex. Antennaria, Glechoma hederacea, Veronica Cha- in aedrys og officinalis, Calla palustris. De underjordiske Stængler, navnlig de vandrette, maa alle idetmindste til en Tid bane sig Vej gjennem Jorden. For at værne Endeknoppen slutte Bladene sig i nogle Tilfælde tæt og fast om den, og særligt have Enderne af Jordskuddene hos mange Græs og Halvgræs en næsten stikkende Spids, frembragt ved Sammenrul-