En Reise gjennem Verdensrummet
Fire foredrag

I 54 STJÆRNEVERDENEN. Begrænsning og symmetriske Form viser, at disse Stjærnehobe danner i sig selv afsluttede Systemer, der holdes sammen af et fælles Baand, hvis Natur er os ubegribelig og maaske altid vil vedblive at være det. Fig. 35 fremstiller en af disse Stjærnehobe, af hvilke der findes et stort Antal paa Himlen;, den staar i Centaurens Stjærnebillede. Selv ved denne livløse Fremstilling maa enhver føle sig greben af den Tanke, at dette er Tusender af Sole, hvoraf hver kan sammenlignes med vor Sol, og forgjæves anstrænger vor Forstand sig med at bevare det Spørgsmaal: Hvad er Øiemedet med disse Tusender og atter Tusender af Sole? Fra Stjærnehobenes svimlende Afstande drager vi endnu videre ud i Rummet, ud i de umaalte Dybder, fra hvilke Stjærnetaagerne sender os deres matte Lys. Paa talrige Ste- der af Himlen findes der mere eller mindre udstrakte Dannelser, der lig Brudstykker af Mælkeveien dæmrer med et svagt, taageagtigt Lys, men som selv i kraftige Kikkerter be- holder dette taagede Udseende. Først den nyere Tids mægtige Teleskoper lykkedes det at opløse mange af disse Stjærnetaager i Stj ær- ner, og man var derfor berettiget til at tro, at ogsaa de hidtil uopløste Taager vilde blive