En Reise gjennem Verdensrummet
Fire foredrag

STJ ÆRNEVERDENEN. 155 opløste, naar vore Synsredskaber var endnu kraftigere, at altsaa alle Stjærnetaager maatte opfattes som Sværme af Sole, som Stjærne- hobe i saa umaadelige Afstande, at selv de største Kjæmpeteleskoper ikke formaaede at skjelne deres enkelte Stjærner, men kun det fælles Lysskjær fra dem alle. Astronomiens nyeste, mægtige Hjælpemid- del, Spektroskopet, viste imidlertid, at dette ikke er Tilfældet. Vi maa skjelne mellem to forskjellige Arter af Stjærnetaager. De fleste bestaar rigtignok af kolossale Samlinger af Stjærner, staaende i Afstande, som spotter en- hver menneskelig Forestilling. Men foruden dem gives der andre Taager, som, efter hvad Spektroskopet viser, dannes af mægtige Gas- masser, der i glødende Tilstand udfylder uhyre Rum. I hvilke Afstande disse Masser staar fra os, ved vi ikke; om de ligger indenfor ellei udenfor Mælkeveiens Omraade, er os ubekjendt. Langt udenfor Mælkeveiens Grænser maa vi derimod rimeligvis søge de øvrige 1 aager, der, selv om Kikkerten ikke mægter at opløse dem, dog i Spektroskopet røber, at de er fjærne Stjærneverdener, fjærne Mælkeveie. Vi er altsaa nu trængte ud i Himmel- rummets fjærneste Zoner, hvor mange af de dæmrende Taager er opløste i Stjærner, og