En Reise gjennem Verdensrummet
Fire foredrag

MAANEN. 41 som Maanen i sidste Kvarter. I Løbet af Natten dreier Jorden sig fjorten Gange om sin Akse og viser derved lige saa mange Gange alle Delene af sin Overflade, sine Have, Fast- lande og Øer. Under hele Maanenatten og over- hovedet til enhver som helst Tid staar Jorden saa godt som ubevægelig paa samme Punkt af Himlen. Da Maanen altid vender den samme Side mod Jorden, vil man paa Maanen stedse se Jorden indtage en og samme Plads paa Him- len. Solen, Planeterne og alle andre Stjærner staar op og gaar ned paa Maanen engang hver 14de Dag; Jorden alene staar rolig paa sin Plads, den hverken staar op eller gaar ned. Stjærnerne paa Maanens Nattehimmel ser vi i ganske de samme Stillinger, som vi kjen- der fra Jorden. Vi finder baade Karlsvognen og iSyvstjærnen uforandrede. Men Stjærnerne funkler ikke som paa Jorden, thi denne Funk- lenlskyldes kun Jordens Atmosphære. Lige ned til Horisonten straaler Stjærnerne med usvækket Glans; Jordskinnet hverken udslukker Mælkeveiens svage Lysbælte eller hindrer, at selv de mindste Stjærner kan ses. Et mangler dog paa Maanens Nattehimmel: aldrig farer noget Stjærneskud henover den mørke Bund, aldrig afbryder nogen Ildkugles hastige Op- blussen Firmamentets Ro.