En Reise gjennem Verdensrummet
Fire foredrag

42 MAANEN. Rundt omkring er Landskabet klart oplyst af Jordens Skin, tretten Gange stærkere, end vi ser Fuldmaanen lyse paa Jorden. Vi ser Foden af Ringvolden, Bunden af Krateret, nærliggende og fjærne Gjenstande med samme Tydelighed; ingen Taage indskrænker Ud- sigten, ingen Sky tilslører Jordlyset. Vi bemærker Nattens Fremskriden derved, at vi ser enkelte Stjærnebilleder langsomt staa op i Øst, medens andre langsomt gaar ned i Vest; men vi iagttager den endnu tydeligere afjordens gradvise Aftagen. Vi ser, at Jorden dreier sig syv Gange om sig selv, inden den fra at være kredsrund er bleven halvmaane- formet. Den mørke Halvdel lyser da med et svagt Skjær: et Gjenskin af det Lys, som Maa- nen kaster paa Jorden. Den uhyre Varme, som Maanen indsuger under den lange Dag, udstraaler atter hurtigt om Natten, da Maanen ikke som Jorden har noget atmosphærisk Klædebon, der kan holde Varmen tilbage. Under, den lange. Maanenat hersker der derfor en frygtelig Kulde. Men desuagtet findes der paa den høie Bjærgtop, paa hvilken vi staar, ikke Spor af hverken Is eller Sne. Endelig bebuder Jordens Halvmaaneforin Morgenens Komme. I Øst hæver sig atter